Havens små blå

Denne lille meget blå Hepatica fandt jeg som en frøplante i gruset foran min mors garage

Soldanella har en enkelt blomst og umiddelbart ikke flere på vej

Over i den mere lilla skala er primulaen, som gror langs bækken

Jeffersonia Dubia er sprunget ud og har de sarteste lyseblå blomster.

Jeffersonia Diphylla kunne jeg ikke få øje på for få dage siden, men nu står den med sine sommerfuglevinger og er så flot

Den blå tulipan - som dog endnu bare mest er hvid

Og stil slut den hvid Hepatica som overhovedet ikke er blå men bare så fin lige nu.

Engkabbelejen

.. var gårsdagens overraskelse. Jeg havde slet ikke set, at den stod på spring, men den stod og lyste gult og fint ved stenen ved havedammen.

 I skovbedene pibler det frem

Cardamine - en lav variant

Dagens julerose, en picoté med røde kinder

Jeffersonia dubia lover godt

Buster susede rundt i hælene på os - op og ned af træstammer - superlykkelig for, at det nu er havetid igen.

Mellem regnbygerne

Mærkeligt vejr i dag. Hver gang jeg går udenfor, begynder det at regne og når jeg går ind igen, så titter solen frem. Så det blev kun til lidt gødning til roserne og et par billeder af det, som fanger øjnene lige nu.

Anemonerne står tæt under bøgehækken i forhaven

Vårskærmen i drivhuset er sprunget ud. Og der er én der har spist af bladene.

Den lilla Hepatica bliver langsomt større i omfang

Jeg har lagt mærke til, at de fyldte juleroser hurtigere danner en buket her i haven end de enkelte gør.

Én af mine yndlinge

Hundetanden gror villigt og matcher fint i farven med den selvsåede julerose

Jeg købte en "lykkepose" hos Ashwood for et par år siden. 5 små seedlings kom der med posten. Den første blomst er sprunget ud. De øvrige 4 planter får ikke blomst endnu.

Altid plads til én til

Forleden var vi til foredrag med Marianne fra Spiren. Der var fuldt hus i forsamlingshuset - mindst 130 regnede vi hurtigt sammen - var mødt op for at høre og ikke mindst se (læs købe) de flotte juleroser. Der blev handlet så meget, at hun næsten ikke kunne komme i gang med sit foredrag, der var også rigtig mange fine at vælge imellem.
Vi beherskede os dog og nøjedes med 2.

Jeg har en svaghed for præstekraverne

Den anden vi købte er meget lille i blomsten og bagsiden er næsten metallisk lilla. Billedet yder slet ikke planten retfærdighed, men jeg kan ikke fange farven med kameraet.

Vi har masser af plads til nye eksemplarer i vores "skov".

Buster følger trofast med under fotoseancen, men foretrækker at placere sig, hvor det ikke er så vådt og koldt for poterne.