It is not a Fagus!

I efterårsstormen mistede vi vore 2 store sydbøg. Det var næsten ikke til at bære og selv om vi har hørt om mange væltede sydbøge, så var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have en ny.

Vi fandt et tilpas kroget eksemplar på Kromanns planteskole i Fredericia. Vi får altid en rigtig god betjening og en god snak med den efterhånden ikke helt unge ejer. Hun fortalte med et glimt i øjet, at hendes søn har fundet en god måde at huske det latinske navn på: Det er ikke en bøg, men en sydbøg - it's not a Fagus, but a Nothofagus.

Den syner ikke af meget endnu, men vi ved, at om et par år er  den blevet til et pænt eksemplar

 

Hundetand springer ud rundt omkring i haven nu. 

Erythronium 'White Beauty'

 

Erythronium 'John Breoke' står der på skiltet, der fulgte med. Jeg kan kun finde en 'John Brooke' på nettet - men den ser ud til at være gul!

Erythronium sibiricum opgav sit ævred inden den kom helt op af jorden. Bedre held næste år.

Jeg har altid syntes, at musehalen er så sjov. Nogle år har den næsten ikke været fremme, men i år er den rigtig fin

blodurten er også kommet frem hos mig. I dag var der for lidt sol til at den åbnede sig.

Den første hosta, som er helt fremme. Hosta 'Stiletto'

Lidt fra skovbunden

Også fra skovbunden, nu med hvide farver

Viola 'Freckles' i selskab med adonis

Lidt opsamling

Ofte får jeg ikke vist de billeder, jeg tager i haven, men nu er der fridage og måske lidt bedre tid. Her er lidt fra i søndags

Ikke en tilsigtet farveharmoni, men en glædelig overraskelse. Denne Cardamine er højere end den, som blomstrede for små 14 dage siden.

Jeg havde opgivet Caltha palustris 'Alba'. Havde også glemt, hvor den var plantet, men pludselig dukkede den op ved træroden, som står ved bækkens udløb ved den øverste havedam.

Jeg er altid på udkig efter nye hundetand. Denne hedder Erythronium 'Minnehaha'

Og til sidst en yndlingsplante. Nemlig den gamle narcis fra min mor. I familien kaldes den Josef, men ingen kan huske hvorfor :)

Måske en skægmejse?

Af en god havebekendt fik jeg sidste år den blødeste pakke tilsendt. Den indeholdt hår fra hendes heste. Da vi i efteråret gjorde fuglekasserne rene kunne vi se, at "vores" fugleunger havde haft de blødeste reder at ligge i.

Jeg har stadig en halv pose hår liggende og for lidt siden hængte jeg en portion hestehår ud i en beholder under foderbrættet og knap var jeg gået ind før en musvit havde opdaget hårene. Den ranede til sig og ligner en anden Joakim von And. Der har været fast rutefart mellem foderbrættet og redekassen lige siden. Det er så morsomt at se på.