Holland september 2015 - Piet Oudolfs have i Hummelo

Finalen på vores lynvisit i Holland var Piet Oudolfs have i Hummelo. Jeg har siden jeg læste hans første bog drømt om at se haven i virkeligheden.Vi gemte det bedste til sidst og vi blev ikke skuffede, selvom Jakobstuin bestemt giver kamp til stregen om den smukkeste naturlige have. Men Piet Oudolfs have har så meget mere. Der er forskellige stemninger alt efter om man er ved det gamle hus, det nye hus, den første del af haven, græshaven .....
Men ikke mere "snak" - nu til billeder.

En lang indkørsel førte op til et parkeringsområde mellem de to huse, det gamle og det moderne. Bedene langs indkørslen var traditionelle staudebede

Set fra parkeringsområdet. Bemærk den høje hæk midt i billedet

Ude fra vejen ser man hækken meget tydeligt. Jeg synes det ser godt ud, at der ligesom er lavet et hul midt i den todelte hæk, hvor indkørslen så går igennem

Hækken set indefra. Nu kan man se, at det er en bøgehæk, hvor der er plantet træer ind imellem. Man har forsøgt at forme hækken over et espalier, men der er ikke lys nok til, at det er lykkedes. Til gengæld er den udvendige klipning utrolig flot og markeret.

Men tilbage til gårdspladsen. Langs bagsiden af det oprindelige stuehus var der plantet både rolige planter og mere dramatiske bede

Det så flot ud med bregner m.m. op ad det gamle murværk

På den anden side af gårdspladsen var der en nyere lade. Og så var der nogle gigantiske støbte trug.

På den anden side af det oprindelige stuehus var der en forholdsvis traditionel have med store træer, bede, klippede hække osv

Men helt traditionelt er det nu ikke, når man kommer nærmere på. Her har en lille græs fået lov til at selvså sig i spækkerne mellem fliserne på terrassen.

Den traditionelle have og græshaven var adskilt af den formklippede hæk, jeg viste tidlige og af et haveelement, som jeg viser tættere på

Det var imponerende flot og enkelt. En cirkel bygget op af mursten med klippet taks imellem og beplantet med en høj græs, jeg formoder det er Malepartus

Her ses rumdelerne tættere på. Der var også et trin ned, så man følte man gik ned i en anden del af haven

Som på resten af vores tur, så småregnede det. Billederne er derfor lidt mørke

Bedene var flotte, men stemningen får jeg slet ikke med på billederne. I må tage til takke med det, jeg kan vise. Jeg havde bare mit lille Canon til at tage billeder, medens mange af de øvrige gæster havde kæmpe kameraer og store linser.

Her synes jeg godt man kan ane den lethed, der kendetegnede græshaven. Alle steder var der brugt planter i store grupper som på forskellig vis spillede op til hinanden enten i farver eller form. Mest det sidste.

På den anden side af gårdspladsen og småbygningerne ligger det nye hus. Der er et helt andet stramt udtryk både over hus og haveanlæg.

Det var et flot, flot syn med alle de Calamagrostis, der står i bedet foran huset.

Haven omkring det nye hus var bygget mere strengt op i lige bede, som kun var en meters penge brede - måske 5-6 stykker ved siden af hinanden. Området ned til det nye hus var beplantet, men på en eller anden måde lignede det, at det var ved at gro efter. Måske var vi også ved at være mættede af indtryk. Skulle Jeres vej falde forbi, så snyd endelig ikke Jer selv for oplevelsen af en mesters værk. Den skal opleves.

Hermed slut på min lille rejsereportage :) Mon der var nogen, der holdt ud helt indtil nu ?

Holland september 2015 - på jagt efter Piet Oudolf - Vlinderhof

Vi var torsdag aften kørt til Utrecht, hvor vi overnattede. Fra morgenstunden skulle vi se Vlinderhof,  et afsnit af Maximapark, som Piet Oudolf har designet.
Det skulle være så nemt, det var jo bare lige om hjørnet..... Men vi havde lånt vores GPS ud, så det var den gamle der var i brug. Den havde ikke opdaterede kort og jeg skal love for, at de har mange nye veje omkring Utrecht.
Efter næsten en times tid fandt vi ved hjælp af flinke mennesker frem til den del af parken, som Piet Oudolf har stået for. Et imponerende syn med mange flotte sammensætninger. Der var gengangere af plantegrupper, som bandt de enkelte bede sammen. Bestemt et besøg værd. Der var også allerede om formiddagen flere andre besøgende.

For at komme ind i parken skulle vi over en kanal. Det foregik via en flydende bro, der blev drevet af et håndsving. Lidt morsomt og god motion fra morgenstunden

Der var overskyet og småregn. Græsserne havde fanget regndråberne.

Mange steder i bedene havde man brugt djævelsbid. Den er flot i store grupper

Smukke sammensætninger overalt

Skyerne som trak sammen gav et helt specielt lys - eller mangel på lys

Tilføj billedtekst

Og så lige til sidst et billede fra vejen ved siden af parken: Skraldespandsskjul, der vil noget

Holland september 2015 - på jagt efter Piet Oudolf - Lianne's Siergrassen

Næste stop på turen var Lianne's Siergrassen. Lianne's Siergrassen er en planteskole med en græsudstilling og et haveanlæg, som hun selv kalder en prærie beplantning.
Det var rigtig fint i græsudstillingen, at der var 1 eksemplar af hver græs med tilhørende navneskilt.

Efter den overvældende oplevelse det var at besøge Jakobstuin, så var vi ikke sådan at imponere. Vi var hurtigt færdige med "prærien". Der var mange fine plantesammensætninger, men sjælen, som vi i den grad kunne føle i den forgående have, den manglede. Det var mere en udstilling end en have og det er også fint nok, idet det var en planteskole.

Indgangen til prærien

Calamagrostis i rå mængder

Farveharmoni

Stakit ud mod parkeringspladsen. Det bestod af rionet med hønsetråd på indersiden og fyld op med flis. Det så rigtig godt ud

Og det lille vindue gav et fint kig ind til planteskolen

Holland september 2015 - på jagt efter Piet Oudolf- Jakobstuin

Efter at have besøgt Wisley i maj måned havde vi bestemt os for, at vi ville derover igen i begyndelsen af september, når der var blomstershow og hvor alle græsserne ville være på deres højeste. Arbejde og kursus kom i vejen, så turen blev ikke til noget.

Ret impulsivt besluttede vi os for i stedet at tage til Holland på et lynvisit.

Første have vi besøgte var Jakobstuin. Haven er en græs og staudehave med tydelig inspiration fra Piet Oudolf. Haveejeren Jakob, en virkelig imødekommende havemand, fortalte om, hvordan han havde bygget haven op.
Det regnede medens vi besøgte haven, men det gjorde ikke noget. Haven havde et "fe-agtigt skær" og det blev forstærket af vejret.

Vi blev budt velkommen af dette farverige skilt

Billedet er taget fra et punkt i haven, hvor Jakob står og kigger ud over bedene for at se, om der er harmoni. Han har ingen haveplan, men arbejder ud fra hvad han fornemmer vil passe sammen

Hvem har sagt, at en hæk skal være med traditionelle hækplanter

Hækken lidt tættere på

Bedene er endnu flottere i virkeligheden

I dette bed har Jakob leget med en matrix, hvor græsserne danner mønster og rummene er fyldt ud med stauder. Da vi sagde, at det var vores favorit-bed, smilede han og sagde, at det også er det bed de professionelle fotografer er begejstrede for.

Og til slut et billede, hvor jeg selv synes det er lykkedes at fange den fortryllede stemning, der var i haven.

En morgen i september

Det dejlige morgenvejr fik mig til at lade lektier være lektier og i stedet gå en tur ud i haven for at snuse duften ind.

Sommerfuglene er vilde med Bjergmynten

Udsnit af mit "Heuchera-patchwork"

Cornus Kousa var fyldt med blomster i meget lang tid. Nogle af frugtstandene er faldet af, men der er stadig rigtig mange tilbage, som nu er ved at få farve

Det er ikke så tit, at jeg kan nyde morgenlyset lege med barken på papirbarklønnen.

Cyclamen står under Rhododendron

Uskarpt billede, men frueskoen har sat en frøstand. Hmm... hvad stiller jeg mon op med den :)

Havens ballerina - umådelig fin og sart og svær at fotografere for en amatør som mig.

Den fyldte version står nede under træerne. Jeg kan bedst lide den almindelige.

Græsserne - igen, igen. Vi bliver mere og mere glade for bedet

Farveeksplosion i græshaven

Og nu begynder græsserne at vise sig fra deres smukkeste side