Lidt om blodurt og fugle

Jeg har gennem årene købt adskillige blodturt, både den enkelte og den fyldte, men synes ikke rigtig, de har villet gro. Bevares, der er da kommet et par blomster, men ikke det flor, jeg har drømt om.
Via Marie's blog fandt jeg jo "desværre" ud af, at der både var lyserøde og trevlede varianter og ak, så var jagten gået ind. Jeg fik fat i én af hver, men første år kom der slet ikke noget op.

Sidste efterår ryddede jeg bedet, hvor blodurtene står, for en lav bregne og mørkbladede violer, som er utroligt flotte, men bare render alt andet over ende. Og nu dukker der lige pludselig blodurt op.
Den lyserøde fandt jeg for måske 10 dage siden og glad var jeg, men nu ser det sandelig ud til, at den allerede har bredt sig. Og inde under en busk dukkede der et trevlet eksemplar op. Jeg kan ikke mindes at have sat den der, og skiltet stod i den helt anden ende af bedet, men pyt - nu er de her..

Den trevlede blodurt, desværre næsten lukket her først på aftenen

Den lyserøde variant. Den første er afblomstret og man kan ane endnu et skud til høre i billedet.

Buster er glad hvert år, når kamæleonbusken springer ud. Han spiser de friske skud. Skøre kat.

Fuglelivet i haven optager os ganske meget. Det er en fornøjelse at følge de forskellige arter, der enten bare er på visit eller som slår sig ned i haven.

Spætten dukker op hvert forår. Hvor han opholder sig om vinteren er ikke godt at vide, men fra det tidlige forår og hen over sommeren er det en fast gæst ved fedtbeholderen

Dompapperne har en smuk fjerdragt. Vi har talt tre par samtidigt, men nu er der kun et enkelt par tilbage.

Og dompap hunnen samler hestehår, så mon ikke der er planer om familieforøgelse?

Vi så gråsiskenen første gang i foråret. Nu har den iklædt sig yngledragten.

Vore rødhals hedder Robin. Den er her flere gange dagligt for at finde lidt at spise

Jeg tror det er løvsangeren, som synger for os når vi er nederst i haven.

Søndag morgen i april

Solen skinner så fint, så jeg var tidligt ude med kameraet. Men selvom solen skinner, så er det nu ganske koldt. Magnolien 'Merrill' er sprunget ud. I år helt uden frostskader. Den lyser fantastisk flot op nede i den bagerste ende af vores have.

Magnolia 'Merrill'

Cypripedium 'Ulla Silkens' er godt på vej. Jeg købte lidt forskellige fruesko i efteråret, men de lader vente på sig.

 I går var vi til plantemarked i Kiekeberg. Blot et par hundrede km sydpå og så er det straks meget varmere. Der var som sædvanligt rigtig mange mennesker og rigtig mange planter.
Jeg købte bl.a. en hvid tandrod. Jeg er spændt på, om den er lige så fin, når den breder sig, som den lilla.

I år var der rigtig mange hundetand med på markedet. Erythronium revolutum

Men ellers er det fuglene, som optager os meget lige nu. Gærdesmutten har gang i reder flere steder i haven. Han synger af fuld kraft lige uden for soveværelsesvinduet kl. meget tidligt om morgenen. Bare det lykkes ham at imponere en hun. Det fortjener han med den store indsats, der lægges for dagen.

Stærene ynder at sidde i toppen af tulipantræet. Jeg har læst, at stærene er gode til at imitere andre fugles stemmer. Vores stær klaprer med næbbet som en stork.

Igen i år har vi fået hestehår af en gavmild haveveninde. Det er så morsomt at følge, når mejserne hamstrer hår, så de dårligt kan holde sammen på det.

Også solsortene har travlt. Vi hygger os over et dagligt skuespil: Solsort hun 1 fylder næbbet med redemateriale. Solsort hun 2 ankommer. Solsort 1 bener afsted med overlæs og Solsort 2 er lige i hælene på hende. Om der nogensinde sker mere har vi ikke fundet ud af, men de får godt nok brugt noget krudt .

Det pibler frem

I dag har vi haft årets første havedag. Der har været så meget andet, vis skulle bruge tid på - men i dag havde vi endelig tid til en rigtig havedag. Pæonbedet og græshaven blev soigneret og endnu en fuglekasse blev sat op. Den varme kakao blev nydt på terrassen og vi fik røde kinder og ømme lemmer. Alt er således, som det skal være på denne årstid.

Vi blev glædeligt overraskede over, at den hvide engkabbeleje er sprunget ud

Den brogede vårskærm blev flyttet sidste år og det ser ud til at bekomme den vel

Hundetand. Husker ikke navnet, men er altid fascineret af de smukke farver: lilla mod hvid og en anelse gult

Denne frøsår sig overalt - og det gør bestemt ikke noget

Jeg blev lidt misundelig, da Karsten forleden viste sin Jeffersonia. Men mine er sandelig også på vej.

Og sandelig om den lille frysende blomsterpige ikke også er dukket op

Juleroserne har blomstret så fint den sidste måneds tid. Nogle af de dyre jeg købte sidste år er ikke dukket op. Men denne med den specielle røde farve og opadvendte blomsterhoveder klarer sig fint.

En lav version af tandrod Cardamine glanduligera. Den springer ud før dens høje slægtning. Jeg synes den klæder juleroserne i bedet