Lidt om blodurt og fugle

Jeg har gennem årene købt adskillige blodturt, både den enkelte og den fyldte, men synes ikke rigtig, de har villet gro. Bevares, der er da kommet et par blomster, men ikke det flor, jeg har drømt om.
Via Marie's blog fandt jeg jo "desværre" ud af, at der både var lyserøde og trevlede varianter og ak, så var jagten gået ind. Jeg fik fat i én af hver, men første år kom der slet ikke noget op.

Sidste efterår ryddede jeg bedet, hvor blodurtene står, for en lav bregne og mørkbladede violer, som er utroligt flotte, men bare render alt andet over ende. Og nu dukker der lige pludselig blodurt op.
Den lyserøde fandt jeg for måske 10 dage siden og glad var jeg, men nu ser det sandelig ud til, at den allerede har bredt sig. Og inde under en busk dukkede der et trevlet eksemplar op. Jeg kan ikke mindes at have sat den der, og skiltet stod i den helt anden ende af bedet, men pyt - nu er de her..

Den trevlede blodurt, desværre næsten lukket her først på aftenen

Den lyserøde variant. Den første er afblomstret og man kan ane endnu et skud til høre i billedet.

Buster er glad hvert år, når kamæleonbusken springer ud. Han spiser de friske skud. Skøre kat.

Fuglelivet i haven optager os ganske meget. Det er en fornøjelse at følge de forskellige arter, der enten bare er på visit eller som slår sig ned i haven.

Spætten dukker op hvert forår. Hvor han opholder sig om vinteren er ikke godt at vide, men fra det tidlige forår og hen over sommeren er det en fast gæst ved fedtbeholderen

Dompapperne har en smuk fjerdragt. Vi har talt tre par samtidigt, men nu er der kun et enkelt par tilbage.

Og dompap hunnen samler hestehår, så mon ikke der er planer om familieforøgelse?

Vi så gråsiskenen første gang i foråret. Nu har den iklædt sig yngledragten.

Vore rødhals hedder Robin. Den er her flere gange dagligt for at finde lidt at spise

Jeg tror det er løvsangeren, som synger for os når vi er nederst i haven.