Jeg har gennem årene købt adskillige blodturt, både den enkelte og den fyldte, men synes ikke rigtig, de har villet gro. Bevares, der er da kommet et par blomster, men ikke det flor, jeg har drømt om.
Via Marie's blog fandt jeg jo "desværre" ud af, at der både var lyserøde og trevlede varianter og ak, så var jagten gået ind. Jeg fik fat i én af hver, men første år kom der slet ikke noget op.
Sidste efterår ryddede jeg bedet, hvor blodurtene står, for en lav bregne og mørkbladede violer, som er utroligt flotte, men bare render alt andet over ende. Og nu dukker der lige pludselig blodurt op.
Den lyserøde fandt jeg for måske 10 dage siden og glad var jeg, men nu ser det sandelig ud til, at den allerede har bredt sig. Og inde under en busk dukkede der et trevlet eksemplar op. Jeg kan ikke mindes at have sat den der, og skiltet stod i den helt anden ende af bedet, men pyt - nu er de her..
|
Den trevlede blodurt, desværre næsten lukket her først på aftenen |
|
Den lyserøde variant. Den første er afblomstret og man kan ane endnu et skud til høre i billedet. |
|
Buster er glad hvert år, når kamæleonbusken springer ud. Han spiser de friske skud. Skøre kat. |
Fuglelivet i haven optager os ganske meget. Det er en fornøjelse at følge de forskellige arter, der enten bare er på visit eller som slår sig ned i haven.
|
Spætten dukker op hvert forår. Hvor han opholder sig om vinteren er ikke godt at vide, men fra det tidlige forår og hen over sommeren er det en fast gæst ved fedtbeholderen |
|
Dompapperne har en smuk fjerdragt. Vi har talt tre par samtidigt, men nu er der kun et enkelt par tilbage. |
|
Og dompap hunnen samler hestehår, så mon ikke der er planer om familieforøgelse? |
|
Vi så gråsiskenen første gang i foråret. Nu har den iklædt sig yngledragten. |
|
Vore rødhals hedder Robin. Den er her flere gange dagligt for at finde lidt at spise |
|
Jeg tror det er løvsangeren, som synger for os når vi er nederst i haven. |
Så mange vakre fugler du har i hagen din! Jeg har også sett den rosa blodurten hos Marie (dessverre), og mitt "må ha begjær" er vekket! De er utrolig flotte :)
SvarSletDet er skrækkeligt med 'må-ha' begæret. Kender det alt for godt.
SletJeg har samme problem med blodurten, den vil ikke blive til mange, som jeg ser på andres blogge. Sidste år flyttede jeg den ene jeg havde til et mere solrigt sted, men der er ikke blevet flere i år. I dag har jeg købt en enkelt blomstrende, spændende om den vil blive til mere. Flotte fuglebilleder I har taget.
SvarSletNogle gange hjælper det at flytte planterne, men det er lidt af et puslespil.
SletSjovt med Buster og kamæleonbusken. Når vores kamæleonbusk springer ud, får vi besøg af naboens katte. De ligger og ruller rundt under busken og ser helt euforiske ud.
SvarSletFlotte fuglebilleder!
Hilsen Elna
Der må være et eller andet i knopperne. Buster bliver rigtig sur, hvis vi fjerner ham eller driller ham ved at vippe grenen til side.
SletHej Ulla
SvarSletAlletiders med de forskellige blodurter - selv er jeg glad for den almindelige enkle hvide - men forstår godt interessen - det er ualmindelig sympatiske blomster:)
Gode billeder af fuglelivet - i har være tæt på!
Ha en dejlig aften
Jeg forstår også godt hvad du mener. Nogle gange er det enkle og mest oprindelige det smukkeste.
SletJeg øver mig med fuglebillederne :)
Hej. Nej hvor er det spændende med alle de forskellige fugle. Vi har også forskellige slags og fodrer dem hver dag. Det er spændende med din blodurt (-urter), de trives vist godt hos dig.
SvarSletVi nyder rigtig at kigge på fuglene og fodrer dem året rundt. Det er vist i sidste ende mest for vores egen skyld.
SletDompap og rødhals synes jeg ikke, vi har haft besøg af siden vinteren. Det var godt, at dine blodurt trives i bedste velgående.
SvarSletJeg tror både rødhals og dompap bliver diskrete i yngletiden.
SletHej Ulla.
SvarSletNej Blodurt kan bare tage rigtig lang tid, inden de for alvor får etableret sig. Men det skal nok blive, som du har drømt om.
Sikke et fantastisk fugleliv du har, og dejligt du har fanget dem med kameraet, så vi andre kan se med.
Knus
Malene
Jeg har måske været for utålmodig. Man kan nok ikke forvente, at en enkelt plante hurtigt skal blive til det flor, man ser på billeder.
Slet