I 2008 skrev jeg følgende i min havedagbog:
Fredag, 05. september 2008 Vi (læs min mand) har travlt med at grave en ca. 13 m. lang bæk, så det meste af tiden går med at grave jord og køre det væk. Nu bliver det snart rigtig spændende - så skal vi hente sand (det plejer at være jord!)
Der er nu gået 4 år og bækken er ved at være færdig, i hvertfald så færdig, at man kan se, hvad det skal ende med.
![]() |
I 2008 blev bækken gravet ud mellem de 2 havedamme. Billedet er taget fra "skyggedammen". |
Næste forår blev der fyldt op med sand, så der var noget at modellere i. |
Og der blev afsat højder, så faldene i bækken kunne fordeles. |
Endnu et oversigtsbillede fra skyggedammen. |
Så var vi klar til at lægge dugen i. Den er tung, skal jeg hilse at sige. Under dugen blev der lagt fiberdug for at beskytte mod skarpe sten. Bemærk den store parykbusk, som skjuler skyggedammen.
|
I bundes af bækken blev der lagt gydegrus. |
Frosten tog parykbusken. Det var vi rigtig kede af, da den passede så flot til stedet. Vi har nu plantet et hjortetakstræ i stedet. |
Buster følger altid interesseret med, men jeg tror den tænker "skøre mennesker". |
Nogle af stenene var meget tunge, så når unge friske mennesker var på besøg skulle det udnyttes. Her løftes en stor sten, som skal bruges til trædesten ned mod stien. |
Vi fik lov til at hente et læs ler på et teglværk i området. Det blev lagt i garagen for ikke at blive vådt. Så garagen var midlertidigt omdannet til jordblandingsområde. |
Jordblandingen blev bl.a. brugt i et sumpzonebed, som ligger uden for bækken over mod skoven. Desuden er jordblandingen brugt til at skjule folien og til at lave plantelommer hist og her. |