onsdag den 7. november 2012

Cyclamen

I foråret var jeg på besøg i en julerosehave på Als. Foruden alle de skønne juleroser var der en del cyclamen i haven og der var ovenikøbet et lille plantesalg, så jeg købte (selvfølgelig) nogle planter.
Vel hjemme blev de plantet - og glemt.

For en lille måneds tid siden opdagede jeg pludselig en plante i haven, som endda havde blomster. Tør jeg godt skrive herinde, at jeg kunne finde på at klippe blomsterne af, ligesom jeg gør med Hosta og Heuchera?
For det er især de smukke blade, jeg er fascineret af. Jeg synes det ligner små juletræer, som er aftegnet på bladene. Og selv om de ved første øjekast er ens, så er der alligevel små forskelle i bladenes form og kanter.


Der er vist 2 planter i én - ren gevinst







Da vi sidste sommer var i Sverige købte vi en Ramonda. Den blev plantet i sprækken mellem en klyne og en sten. Nu har den taget godt fat og har sat flere rosetter.




Og så lige lidt bæk-billeder til slut. I tønden, hvor vandet pumpes fra den ene dam til den anden, har vi været ved at etablere et filter. Det blev lavet, så det lige passede ned i tønden. Ovenpå filteret er der lagt 2 net med lavasten. Jeg har været ved at sy en plantesæk af ukrudtsdug, som skal ligge allerøverst i tønden. Der skal plantes en gul iris i. Det var forøvrigt til stor morskab for mig, da risten skulle i tønden. Benene blev ved med at smutte af og min mand stod på hovedet ned i tønden for at samle dem op. Samtidig regnede det hver gang vi gik ud så fornøjelsen var helt klart størst fra min side  - jeg var jo kun stik-i-rend dreng.


Den snedige konstruktion, som passede ned i tønden


Lavasten i net

Filteret på plads i tønden - endelig.

9 kommentarer:

  1. Turde du ikke tage billeder af det, det lyder ellers sjovt :) Nå jeg havde nok heller ikke turdet.
    Hvor er dine cyklamen fine, selvom jeg nok ikke havde nænnet at klippe blomsterne af, men bladene er godt nok fantastiske.

    SvarSlet
  2. Jeg kan sagtens følge dig med de fleste hostablomster og nogle alunrod, men cyclamenblomsterne er simpelthen så nuttede. Gad vidst hvad I kaster jer ud i den dag, hvor bækprojektet er helt afsluttet.

    SvarSlet
  3. Jeg har en cyklamen, og jeg glemmer den lidt hvert år, lige indtil den står der igen og ser bedårende ud :o) Jeg kan nu godt li blomsterne, så de får lov at blive :o) Jeg var slet ikke klar over, at der findes så mange forskellige bladformer/farver... det ser meget interessant ud - måske man sku kigge nærmere på det :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  4. Ja det var en herligt historie! Men endte dog godt! Tænk at jeg slet ikke har cyklamen i haven. Du har da ret i, at det er et fantastisk bladmønster
    de kan præstere! Tror nu nok jeg ville give dem lov til at beholde blomsterne. Men nu må jeg på udkig efter bladformer!

    SvarSlet
  5. Hej Ulla.Fin historie om jeres lille projekt.Smukke blade du viser,men jeg var slet ikke klar over at man kan have cyklamen i haven.Men man lærer jo heldigvis hele tiden.God dag Jette

    SvarSlet
  6. Cyklamen er rigtig flotte og det er nogle gode billeder du viser. Jeg kunne godt nok heller ikke nænne at klippe blomsterne af, men du har ret i at det er bladene, der viser pragten. Jeg døjer dog lidt med at sneglene kan finde på at gnave lidt i dem.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  7. Tak for Jeres kommentarer. Og jo, jeg tog skam billeder, men kan ikke nænne at lægge dem ind.

    Mine snegle har endnu ikke fået øje pådøm, måske fordi det er de vinterblomstrende?

    SvarSlet
  8. Jeg elsker også Cyklamen faktisk både til inde og ude, har haft lidt problemer med at få dem etableret i haven,men kæmper for dette.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  9. Hvor er cyklamen dog smuk. Jeg kender den slet ikke.
    Må nok helere se om jeg kan få fat på en sådan.
    Gode billeder.
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet