onsdag den 30. september 2015

Holland september 2015 - Piet Oudolfs have i Hummelo

Finalen på vores lynvisit i Holland var Piet Oudolfs have i Hummelo. Jeg har siden jeg læste hans første bog drømt om at se haven i virkeligheden.Vi gemte det bedste til sidst og vi blev ikke skuffede, selvom Jakobstuin bestemt giver kamp til stregen om den smukkeste naturlige have. Men Piet Oudolfs have har så meget mere. Der er forskellige stemninger alt efter om man er ved det gamle hus, det nye hus, den første del af haven, græshaven .....
Men ikke mere "snak" - nu til billeder.

En lang indkørsel førte op til et parkeringsområde mellem de to huse, det gamle og det moderne. Bedene langs indkørslen var traditionelle staudebede

Set fra parkeringsområdet. Bemærk den høje hæk midt i billedet

Ude fra vejen ser man hækken meget tydeligt. Jeg synes det ser godt ud, at der ligesom er lavet et hul midt i den todelte hæk, hvor indkørslen så går igennem

Hækken set indefra. Nu kan man se, at det er en bøgehæk, hvor der er plantet træer ind imellem. Man har forsøgt at forme hækken over et espalier, men der er ikke lys nok til, at det er lykkedes. Til gengæld er den udvendige klipning utrolig flot og markeret.
Men tilbage til gårdspladsen. Langs bagsiden af det oprindelige stuehus var der plantet både rolige planter og mere dramatiske bede

Det så flot ud med bregner m.m. op ad det gamle murværk

På den anden side af gårdspladsen var der en nyere lade. Og så var der nogle gigantiske støbte trug.

På den anden side af det oprindelige stuehus var der en forholdsvis traditionel have med store træer, bede, klippede hække osv

Men helt traditionelt er det nu ikke, når man kommer nærmere på. Her har en lille græs fået lov til at selvså sig i spækkerne mellem fliserne på terrassen.
Den traditionelle have og græshaven var adskilt af den formklippede hæk, jeg viste tidlige og af et haveelement, som jeg viser tættere på
Det var imponerende flot og enkelt. En cirkel bygget op af mursten med klippet taks imellem og beplantet med en høj græs, jeg formoder det er Malepartus

Her ses rumdelerne tættere på. Der var også et trin ned, så man følte man gik ned i en anden del af haven

Som på resten af vores tur, så småregnede det. Billederne er derfor lidt mørke


Bedene var flotte, men stemningen får jeg slet ikke med på billederne. I må tage til takke med det, jeg kan vise. Jeg havde bare mit lille Canon til at tage billeder, medens mange af de øvrige gæster havde kæmpe kameraer og store linser.

Her synes jeg godt man kan ane den lethed, der kendetegnede græshaven. Alle steder var der brugt planter i store grupper som på forskellig vis spillede op til hinanden enten i farver eller form. Mest det sidste.

På den anden side af gårdspladsen og småbygningerne ligger det nye hus. Der er et helt andet stramt udtryk både over hus og haveanlæg.

Det var et flot, flot syn med alle de Calamagrostis, der står i bedet foran huset.

Haven omkring det nye hus var bygget mere strengt op i lige bede, som kun var en meters penge brede - måske 5-6 stykker ved siden af hinanden. Området ned til det nye hus var beplantet, men på en eller anden måde lignede det, at det var ved at gro efter. Måske var vi også ved at være mættede af indtryk. Skulle Jeres vej falde forbi, så snyd endelig ikke Jer selv for oplevelsen af en mesters værk. Den skal opleves.

Hermed slut på min lille rejsereportage :) Mon der var nogen, der holdt ud helt indtil nu ?

7 kommentarer:

  1. Så utrolig flott! Vakre bilder alle sammen. Jeg har virkelig sansen for den sirkelen du viser bilder fra. Enkelt, og veldig fint :)

    SvarSlet
  2. Hej Ulla

    Jeg tænkte nok at vi fik det bedste til sidst!
    Alletiders med denne rundvisning.
    Indimellem får jeg også indtrykket af en forløsende humor, det har været sjovt at lave denne have!

    Og ja tror jeg var med hele vejen - tak:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  3. Hej Ulla.
    Ja, jeg er også med endnu....
    Spændende, flot og vild have, måske nok lige i den vilde ende efter min smag. Men hækken er meget imponerende og planterne er flotte. Jeg havde nok bare ikke brugt dem på den måde..... men det er jo også lige præcis det at vi er forskellige, der gør det spændende at arbejde i haven og med planterne, fordi vi kan skabe helt vores eget udtryk. Vi er ikke ens og vores haver er alle forskellige. At Piet Oudolf er dygtig og inspirerende er der absolut ingen tvivl om, men man behøver jo ikke kopiere hans have direkte, blot lade sig inspirere og selv fortolke hvad ens drømmehave er. Og der er ingen tvivl om, at han påvirker selv den mest tutenuttede havestil til også at komplimentere med lidt græsplanter og præriestauder ind imellem.
    Tak for turen.
    Knus Malene

    SvarSlet
  4. Jo jo jeg har skam også været med hele vejen...kunne du ikke mærke kufferten var lidt ekstra tung ;o))
    Spændende haver med masser af spændende planter og græsser.
    Hilsen Rita

    SvarSlet
  5. Hej. Det er en meget flot have og inspirerende billeder. Tak for det.

    SvarSlet
  6. Jeg er først lige hoppet med på turen her til morgen, men tog alligevel hele turen med da jeg blev nysgerrig Det er yderst interessante "steder" du viser, og meget imponerende, lækre græsser og sammensætninger. Hækken er et kapitel for sig sikke en dragende virkning, men er også betaget af rundellen der er bygget op i sten og taks. Tak for dejlige haveture!
    Med hilsen fra Anette

    SvarSlet
  7. Tak for en herlig tur hos Piet Oudolf. Håber virkelig engang at opleve det i virkeligheden. Selv om det er svært at gengive stemninger, syntes jeg bestemt jeg kan fornemme storheden i bla græshaven. Jeg er fuldstændig betaget af det runde bed med mur, taks og græs. Genialt tænkt. :o)

    SvarSlet