onsdag den 7. juni 2017

Forårstur til England del II

Endnu to haver blev det til i det sydlige England inden turen gik tilbage til Danmark.

Første have - Nymans -  lå kun små 5 km fra "vores" herregård, så vi var der ganske tidligt, da de åbnede. Den slog fuldstændigt benene væk under os allerede ude på parkeringspladsen, hvor vi blev mødt af et smukt, smukt bed inspireret af Piet Oudolf. Til haven hørte en stor skov, hvor der også var afmærkede ruter. Tiden tillod os desværre ikke at gå ud i skoven. Vi kunne let have brugt en hel dag derude.
Vi mødte forresten flere skoleklasser og mindre børn, både her i haven men også i Kew Garden.
Man må sige, de før noget ud af parkeringspladsen

Iris i tre farver gik igen i hele bedet


Haven vekslede mellem meget plejede bede og områder med natur

Her et billede fra et stramt styret område

Synd med hullet i hækken, for den var imponerende flot og skarpt klippet

De kan noget med deres ruiner

Der blev ikke bedt, men luget....

Inde i ruinen var der en gårdhave med en fantastisk stemning


Efter frokost gik turen til High Beeches. Også et dejligt sted, men her var der meget mere vild natur. Vi kom nok en uge eller to for sent, for de fleste rhododendron var ved at være afblomstrede. Det samme var en stor eng med naturligt forekommende planter.
Allerede ved havelågen fik vi en fornemmelse af den stemning, hele haven udtrykte


Vil lige gøre opmærksom på, at det er grene sat i buer, der omkranser vandet - det kunne ligne, at min mand står og tisser :)


Et kæmpe insekthotel

søndag den 28. maj 2017

Forårstur til England

Vi er lige kommet hjem efter en dejlig havetur til England. Det primære mål var Chelsea Flowershow, som jeg nu har besøgt 3 gange. Et besøg i Kew blev det også til, men turens store højdepunkter kom på de sidste 2 dage, hvor vi tog sydpå og så 4 haver.

Første have var Sissinghurst. Jeg har haft haven på "ønskelisten" i mange, mange år, og nu skulle det så være. Og mine store forventninger blev bestemt indfriet.
Smukke gamle bygninger mødte os inden vi kom ind i haven

Vi startede med at gå op i et tårn, hvorfra der var overblik over hele haven. Hækkene og murene giver smuk struktur


Store haver med plads til mange af én slags  og lange fine kik - det er altså noget der virker

Dejlig skyggefuld hasselgang

Hvil for øjet i det grønne rum - endnu en wauw-effekt

Og der stod jo min bænk


Den hvide have, meget svær at fotografere

Pergola midt i den hvide have.





Fra Sissinghurst gik turen ad små meget smalle veje til Great Dixter. Jeg har ikke læst om Great Dixter, men har fornemmelsen af, at den har været mere velplejet end den fremstår nu. Der var mange fine haveelementer, men selvsåede planter som groede ud og ind af hække og mure ødelagde efter min mening virkningen. Måske var det også fordi vi endnu ikke var kommet os helt over smukke, smukke Sissinghurst :)
Ved parkeringspladsen var der en kompostbunke - den var mega stor. Der var flere lige så store andre steder lige uden for haven

Store dele af haven bestod af natur med enten små belagte stier eller stier klippet i græsset

I trappen var der et bed med bl.a. valmuer

Staudebede med pangfarver


Der var rigtig mange gartnere i gang med at luge og plante. Her en gartner i baggrunden, så man får fornemmelsen af størrelsesforholdene

Jeg tror, det har stået mere skarpt i fordums tid.

Den røde lupin så vi også rigtig meget brugt på Chelsea

Gravhunden i pigsten. Jeg kunne desværre ikke vente, til skyggen forsvandt fra hovedet.


Fra Great Dixter kørte vi tilbage til området omkring Gatwick lufthavn. Jeg havde fundet et Bed & Breadfast kun 4 km. fra næste dags have. Det så fint ud på hjemmesiden, men vi havde slet ikke forventet at det var så spændende et sted. Det var helt fantastisk.
Vi troede det var et alm. hus vi skulle overnatte i, men det viste sig at være dette smukke sted


Receptionen

og receptionisten
I haven var der store grupper af kæmpe store rhododendron

mandag den 25. juli 2016

Ferie, ferie, ferie

slap nu af, du har fri ......

Og når man nu er havenørd, så slapper man af ved at kaste sig over de mange opgaver der ligger og venter i haven.
Vores søn klippede hæk og min mand var i gang med betonhammeren for at fjerne et "monument", som har ligget en halv meter under jorden i baghaven. Gad vide, hvad der har været der, inden vi byggede huset.
Jeg selv var lidt hist og lidt her med spande og planteske. Jeg håber det bliver havevejr den næste uges tid.




lørdag den 18. juni 2016

Det går så stærkt

at jeg næsten ikke kan følge med. Det er kun 12 dage siden mit sidste indlæg og i den periode har pæonerne haft deres storhedstid. De har blomstret i år som aldrig før.

Men dagens billeder er alt andet end pæoner
Fra et parti ved bækken

Geranium nodosum 'Faster Hanne'

Geranium nodosum 'White Leaf'

Geranium x oxonianum 'Pearl Boland' sammen med rosen Raubritter (edit: er kommet i tvivl om, hvorvidt det er Pearl Boland. Den ligner mere Julie Brennan, men pyt, køn det er den)



Geranium x oxonianum 'Trevors White'
Og en liggende martagonlilje. Jeg kan simpelthen ikke få billedbehandlingsprogrammet til at vende det, når det skal gemmes. Den står i skovbedet og er måske en anelse for krads i farven dertil. Jeg overvejer, om den skal flyttes.

søndag den 5. juni 2016

En hurtig morgenrunde i haven

...  inden turen går til Kolding. Det var nu anden runde, for første runde foregik kl. 6 med en saks i hånden. Adskillige snegle blev myrdet midt i morgenmaden, men heldigvis har grovæderne ikke ædt alt det kønne, der blomstrer lige n u.

Cypripedium Californicum står med fødderne inden for bassinfolien. Den hvide blomst er svær at fange , men den er lille og nydelig

Cypripedium Kentuckiense. Har stået samme sted og bliver flottere og kraftigere for hvert år, men dele sig, det vil den ikke.

Det vil til gengæld den gule etageprimula, som står ved bækken. Den har smidt frø og det pibler med små frøplanter

Jeg så på Hønneballes blok, at kanelbusken var sprunget ud, og det var den også i min have, da jeg fik kigget ordentlig efter. Sinocalycalycanthus raulstonii Hartlage Wine er det fulde navn.