It is not a Fagus!

I efterårsstormen mistede vi vore 2 store sydbøg. Det var næsten ikke til at bære og selv om vi har hørt om mange væltede sydbøge, så var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have en ny.

Vi fandt et tilpas kroget eksemplar på Kromanns planteskole i Fredericia. Vi får altid en rigtig god betjening og en god snak med den efterhånden ikke helt unge ejer. Hun fortalte med et glimt i øjet, at hendes søn har fundet en god måde at huske det latinske navn på: Det er ikke en bøg, men en sydbøg - it's not a Fagus, but a Nothofagus.

Den syner ikke af meget endnu, men vi ved, at om et par år er  den blevet til et pænt eksemplar

 

Hundetand springer ud rundt omkring i haven nu. 

Erythronium 'White Beauty'

 

Erythronium 'John Breoke' står der på skiltet, der fulgte med. Jeg kan kun finde en 'John Brooke' på nettet - men den ser ud til at være gul!

Erythronium sibiricum opgav sit ævred inden den kom helt op af jorden. Bedre held næste år.

Jeg har altid syntes, at musehalen er så sjov. Nogle år har den næsten ikke været fremme, men i år er den rigtig fin

blodurten er også kommet frem hos mig. I dag var der for lidt sol til at den åbnede sig.

Den første hosta, som er helt fremme. Hosta 'Stiletto'

Lidt fra skovbunden

Også fra skovbunden, nu med hvide farver

Viola 'Freckles' i selskab med adonis

Stormen hærger lige nu

Jeg tog tidligt fra arbejde i dag, for min søn ringede og sagde, at den lille Sydbøg havde lagt sig ind over bøgehækken. Kort efter ringede han og sagde, at nu havde den store gamle Sydbøg lagt sig ind over taget.
Det er et trist syn, men heldigvis er hele rodklumpen vippet op, så jeg satser på, at vi kan vippe dem tilbage og få dem til at tage fat igen. Den store væltede også i stormen i 1999 og den har stået fint siden.

Nåh, ja, forresten, så skal vi vist have et nyt stakit!

Sydbøg - Nothofagus antarctica

Sydbøg - ét af mine yndlingstræer

Da vi havde boet i vores hus 4-5 år besluttede vi, at vi ville have gode råd af en havekonsulent. Det blev Erik Kiel, som dengang var Haveselskabets konsulent i området. Èn af de ting, vi spurgte ham om var, om han kunne anbefale et træ, som kunne give en let skygge på terrassen og hindre solen i at skinne ind gennem køkkenvinduet, når vi sad og spiste. Han foreslog en Sydbøg. Det var ikke et træ vi kendte, men ud fra beskrivelsen, så lød det lige som det, vi efterlyste.

Af sted til planteskolen, hvor vi fandt et lille fint træ. Det var oven i løbet rørende billigt, omkring 125 kr, mener jeg at kunne huske.

Træet blev plantet i 1991 og så stod det ellers bare og passede sig selv.

Sydbøg 1991

Allerede i 1999 var det blevet et stort flot træ og i stormen d. 3. december 1999 var det nær gået galt. Stormen rev og sled i træet og efterfølgende stod stammen knap så lige. Lidt fik vi dog rettet op på det.
Men for at begrænse skaderne ved evt. efterfølgende storme, så beskar vi toppen af de tre hovedstammer, noget vi ellers ikke er vilde med - at beskære, altså.
Jeg har ingen billeder af det, så jeg kan desværre ikke vise det frem. Træet groede lystigt videre. Hvor der var fjernet en gren var der bare en anden der tog over. Og vi kapitulerede, for træet er jo så smukt med den særprægede vækstform og de kringlede, nogle gange næsten vandrette, grene.
Dog plantede vi for en sikkerheds skyld en ekstra Sydbøg for enden af det store Rhododendronbed. For hvis vi nu skulle fælde den første Sydbøg......

Sydbøg nr. 2 står for enden af Rhododendronbedet. Billedet er fra 2002.

September 2000 - ikke til at se, at træet var blevet beskåret i foråret

Så galt er det heldigvis ikke gået. Træet står der endnu, 22 år efter at vi plantede det og det er smukkere end nogensinde. I daglig tale hedder det "fugletræet" her i huset. For vi bruger træet til foderautomaterne, så der er et mylder af små og store fugle lige uden for vinduet. 

September 2010 - nu er de flotte stammer mere synlige.