En stor flok sjaggere landede i haven og kastede sig over æblerne, som jeg havde smidt ud til solsortene. De stakkels solsorte må bare se på, medens maden forsvinder i de andres næb.
 |
Sjaggere på besøg |
Jeg har kastet mig ud i kampen om landsdelens lækreste fuglerestaurant :) Faktisk har jeg fodret med denne menu længe: fedtsøjler, tørrede melorme, små fedtpiller med insekter i, solsikkekerner, hampfrø, nødder, almindelig fugleblanding og æbler i lange baner.
I formiddags satte jeg et foderhus af plexiglas op på vinduet, så fuglene kommer tættere på. Jeg savner sydbøgen, som var vores "fugletræ". Nu står foderbrædtet ved bøgehækken, så fuglene kan flyve i ly for spurvehøgen, men det betyder også, at jeg ikke ser dem nær så godt som før.
Hvis billederne herunder er slørede, så skyldes det mine beskidte vinduer :)
 |
Fedtet i glasset er meget eftertragtet |
 |
Ligeså er nødderne |
 |
Plexiglas-foderhuset, som nu er kommet op. De skal lige vænne sig til det. |
 |
Buster sidder og kigger på "maden" |
|