onsdag den 29. januar 2014

Sjaggerne kom forbi

En stor flok sjaggere landede i haven og kastede sig over æblerne, som jeg havde smidt ud til solsortene. De stakkels solsorte må bare se på, medens maden forsvinder i de andres næb.


Sjaggere på besøg





Jeg har kastet mig ud i kampen om landsdelens lækreste fuglerestaurant :) Faktisk har jeg fodret med denne menu længe: fedtsøjler, tørrede melorme, små fedtpiller med insekter i, solsikkekerner, hampfrø, nødder, almindelig fugleblanding og æbler i lange baner.

I formiddags satte jeg et foderhus af  plexiglas op på vinduet, så fuglene kommer tættere på. Jeg savner sydbøgen, som var vores "fugletræ". Nu står foderbrædtet ved bøgehækken, så fuglene kan flyve i ly for spurvehøgen, men det betyder også, at jeg ikke ser dem nær så godt som før.
Hvis billederne herunder er slørede, så skyldes det mine beskidte vinduer :)
Fedtet i glasset er meget eftertragtet

Ligeså er nødderne

Plexiglas-foderhuset, som nu er kommet op. De skal lige vænne sig til det.
Buster sidder og kigger på "maden"

34 kommentarer:

  1. Hyggelige billeder fra den kolde have. Vores katte er udekatte og holder også et skarpt øje med fuglene. Sådan et plexiglashus trækker bestemt fuglene meget tæt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde faktisk købt det til min mor, men hun ville ikke have det.

      Slet
  2. Det kan gå hårdt ud over en have når sjaggerne kommer forbi, arme solsorte ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de kan sætte noget til livs i en fart. Solsortene fik ny forsyning, da gæsterne var fløjet væk.

      Slet
  3. Jeg kan godt forstå, at du har mange gæster på din gourmetrestaurent, du kræser virkelig for dem:-) Sjaggere har jeg vist aldrig haft besøg af, og tænk at de bare kan fordrive de normalt dominerende solsorte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige før solsortene er blide i forhold til de skrappe sjaggere

      Slet
  4. Hej Ulla
    Skønne billeder.
    Vi havde besøg af sjaggere sidste vinter, de var godt nok iltre og sultne ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de skal selvfølgelig også have noget at spise, men det er lidt overvældende, når der kommer sådan en flok

      Slet
  5. Det ser lækkert ud! Ja, jeg tænker altså for fuglene ... og glæder mig over at Buster nøjes med at kikke ;-)

    SvarSlet
  6. Så fint besøk du har da Ulla, det er så mye kos og underholdning med fuglbesøk.
    Koselige bilder, ha en fin kveld.

    SvarSlet
  7. Koselig å se så mange fugler hos deg! Ja, det er alltid de største fuglene som får mest mat. Sånn er det her også. Skjærer og nøtteskriker forsyner seg så andre nesten ikke får noe.
    Flott bilde av katten som sitter å ser på "maten" :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Buster gider ikke ud i kulden, så fuglene ved vinduet er topunderholdning

      Slet
  8. Hej Ulla
    Du har rigtig mange fugle i haven, men du forkæler dem jo -så det er klart.
    Jeg elsker også fugle og har mit fuglehus lige udenfor mit køkkenvindue- så jeg nyder dem hver morgen.
    Solsortene kommer mest i græsset- de elsker æbler.

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt forkælede er de vist, men næst efter haven er fuglene min størstefornøjelse

      Slet
  9. Hej Ulla

    Det er netop i disse dage fugle faktisk har super gavn af at blive fodret - Og hyggelig ser det jo ud!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det siges jo, at vi kun fodrer for vores egen skyld. Fuglene klarere sig uanset. Men jeg fodrer nu året rundt, dog ikke så massivt om sommeren

      Slet
  10. Tørrede melorme og små fedtkugler med insekter, har jeg aldrig hørt om, hvor får du det foder fra :-) måske de vestjydske fugle også vil sætte pris på sådan et tilskud.
    Det er en stor daglig glæde at fodre og betragte haven fugle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg handler hos vivara.dk,de har også billige planter :)

      Slet
  11. Hold da op - hvem der bare var fugl i din skønne have - for ih hvor har de det godt.....mit menu kort ser lidt slunkent ud i forhold til dit ;0)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gør jo hvad jeg kan for at fuglene hellere vil være hos mig end hos naboen

      Slet
  12. Hej Ulla.Kan godt forstå at fuglene besøger dig i fin have med de flotte foderautomater.
    For ikke at snakke om den udsøgte menu de får..............flotte billeder.
    Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal jo være lidt for ethvert næb :)

      Slet
  13. Vi var helt stolte over de to sjakkere vi havde besøg af i dag. Hold op du har jo en hel sværm op besøg!
    Men du er nu også god ved dine fugle, så jeg kan da godt forstå, at de sådan frekventerer »Restaurant Ulla«!
    Æblerne er et sikkert hit for sjakkere og solsorte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller aldrig før set så mange på én gang før.

      Slet
  14. Jeg skal da lige love for, det er noget af et varieret udbud, der er i din fuglerestaurant :-)
    Spændende med sjaggerne, dem har jeg aldrig oplevet andet end på billeder. Her er det solsortene der overfalder æblerne ;-)
    Morer mig over Buster der ved døren. Vi har en hund der sidder klar til spring ved terrassedøren, når fasanerne kommer for tæt på. Buster tænker "Mad". Zita tænker "Løbeleg", men ender med at få skældud, når hun "glemmer", hun ikke må hoppe op af døren - skøre hund ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Instinkterne er fuldt intakt, selv om Buster er velforsynet hvad mad angår.

      Slet
  15. Ja det er skønt med besøg af sjaggere, det har vi også haft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid lidt sjovt, når der er nye fugle på besøg

      Slet
  16. Ja det er nu fuglene kan finde vej til foderstederne. Jeg forstår godt at du har mange besøgende med alle de gode "tilbud" til dem.
    Din kat må nøjes med at kigge. Vore katte løber frit omkring, så ind imellem finder den ene kat vej op i foderhuset, men der bliver ingen fuglesteg til den, for fuglene er heldigvis så kloge, at de holder sig væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Normalt er Buster ude det meste af dagen, men når der er sne foretrækker han den lune stue.

      Slet
  17. Tak for hyggeligt samvær i går aftes til foredrag med Hanen Nippin. Jeg har lige kigget lidt i din have - du kunne godt lave en havevandring for syd-bloggere.... var det ikke en idé?

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Det er sjovt at møde nye bloggere IRL. Tim er jo rigtig god til at pege folk ud for mig - jeg er så til gengæld utrolig dårlig til at huske ansigter, så giv mig et ordentlig puf, hvis jeg skulle møde dig uden at hilse :)

      Slet