Jeg tog tidligt fra arbejde i dag, for min søn ringede og sagde, at den lille Sydbøg havde lagt sig ind over bøgehækken. Kort efter ringede han og sagde, at nu havde den store gamle Sydbøg lagt sig ind over taget.
Det er et trist syn, men heldigvis er hele rodklumpen vippet op, så jeg satser på, at vi kan vippe dem tilbage og få dem til at tage fat igen. Den store væltede også i stormen i 1999 og den har stået fint siden.
Nåh, ja, forresten, så skal vi vist have et nyt stakit!
mandag den 28. oktober 2013
Stormen hærger lige nu
torsdag den 10. oktober 2013
Ikke en tudselilje
... men en voksen (hale)tudse sammen med en (vand)lilje
et par af de rigtige
Desværre uden navne, da borte har taget skiltene.
et par af de rigtige
Desværre uden navne, da borte har taget skiltene.
onsdag den 9. oktober 2013
Høstfarver
Selvom det betyder, at vi går mod vinter, så elsker jeg høstfarverne. De er så småt begyndt at vise sig i haven.
Papirbarklønnen har et smukt farvespil |
Stammen er endelig ved at få en tykkelse, så det ser ud af noget |
Cornus Kousa bugner af små 'bolde' i år. Her er et lille udsnit af frugterne. Jeg turde ikke vente, til de var knaldrøde, for pludselig er de faldet af |
En ny røn, som venter på at blive plantet. Den hedder Sorbus 'Atumn Spire' |
Anemonopsis har sat en mængde frugter. Jeg er spændt på, om de kan sås - eller det vil sige om jeg kan få planter ud af det. Bemærk den lille linselus på stænglen |
søndag den 6. oktober 2013
Græsbedet er nu plantet færdigt
Her i weekenden har vi fået plantet stauder i det store område af græsbedet. Det er primært solhatte der er plantet, både Rudbeckia 'Goldsturm' og Echinacea - Magnus, White Swan og Fatal Attraction, men også sct. Hans urt og Verbena blev der plads til.
Bedet nedenfor bækken fik vi plantet til med lave blåbær, bl.a. 'Putte' og en lav Pieris. Jernkanten er synlig endnu. Den skal holde sphagnummen inde i bedet og flisbelægningen ude på stien. Flis på stierne er ét af de projekter, vi endnu mangler inden vinter.
Bedet nedenfor bækken fik vi plantet til med lave blåbær, bl.a. 'Putte' og en lav Pieris. Jernkanten er synlig endnu. Den skal holde sphagnummen inde i bedet og flisbelægningen ude på stien. Flis på stierne er ét af de projekter, vi endnu mangler inden vinter.
torsdag den 3. oktober 2013
Pærekvæde
Vi købte oprindeligt pærekvæden p.g.a. den flotte bark. At der kommer flotte og velduftende frugter er en sidegevinst. Indtil nu har den nu kun sat et par enkelte frugter og de har været små og knudrede.
Men i år bugner træet af frugter, så meget, at grenene bøjer under vægten.
Men i år bugner træet af frugter, så meget, at grenene bøjer under vægten.
Abonner på:
Opslag (Atom)