søndag den 23. februar 2014

Dejlige gensyn

Solen skinner så fint i dag, så jeg var et par timer i haven. Jeg har et lille projekt kørende med at fjerne græs mellem trædebregner. Jeg tager en times tid en gang imellem og stille og roligt går det fremad.

På min haverunde inden frokosten kaldte var der nogle rigtig dejlige gensyn

F.eks. ham her. Eller er det måske en hun? Stor og tyk og våd sad den og kiggede på mig i indkørslen. Og blev meget fornærmet over at sidde model til et billede, så med et stort spring forsvandt den ind i hækken.

Og denne lille flok Mariehøns. Billedet er taget skråt nedefra. Ramondaen er plantet lodret mellem en klyne og stenen og ovenover ligger et dække af grangrene. Men "Marollerne" var lokket frem af solen, som uhindret kan skinne ind, fordi stakittet er ødelagt i vinterstormen.



Og nede mellem det visne løv dukker to forsigtige blå anemoner frem

Prikken over i'et er den brogede vårskærm. Der er ganske lille endnu, men dejligt med denne lille forårsbebuder.

mandag den 10. februar 2014

Nu sker der noget derude



Eranthis Schwefelglanz har haft godt af en grangren som beskyttelse. De er i hvert fald dukket op før de almindelige eranthis, som så småt titter frem hist og her i haven.


Der har sneget sig en Farisær ind i den røde julerose. Den er ovenikøbet en præstekrave - ikke dårligt.
Denne flotte julerose med mørk midte er en af mine yndlings. Den er lidt mere slidt i bladene, end da vi havde den inde i drivhuset for nogle år siden, lige efter vi havde købt den, men stadig flot, synes jeg

Her fra en anden vinkel med lyset bag bladene

Vi har været meget spændte på den lille tyttebær, om den var lige så hårdfør som dens større slægtning. Det lader til at være tilfældet.

onsdag den 5. februar 2014

Selv om solen skinner er det ikke forår endnu

Solen skinnede så fint i dag, hvor jeg har fridag, så jeg benyttede lejligheden til at klippe bladene af alle juleroserne. Eller det vil sige, jeg hoppede over, hvor gærdet var lavest og klippede kun bladene af alle de store juleroser. Alle et og to års frøplanter fik lov til at beholde deres små blade med mindre de var visne.
Der er rigtig mange blomster på spring, og et par enkelte er sprunget helt ud. Men vender man sig om og kigger på bækken, så ses det tydeligt, at det ikke er forår endnu.

Bækken er stadig delvist frossen. I den koldeste periode løb vandet under isen og fuglene har kunnet få frisk vand hele tiden.

Jeg er lidt spændt på denne, om den bliver så gul, som jeg håber på :)

Den første julerose, som sprang ud.Om kort tid vælter det frem.