Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag

onsdag den 1. maj 2013

Tænk at blive så glad

bare for at se en knop i en plante :). Jeg havde forelsket mig i billedet af en Ranzania japonica og sidste år på plantemarkedet i Århus stod der pludselig en plante med det navn. Og den er nu ved at dukke op. Jeg er så spændt på, hvordan den udvikler sig, for én ting er et billede i en bog...

Ranzania japonica.


Anemone 'Dark Leaf' svær at fotografere i dag i solskinnet, så jeg måtte agere skygge.

en ny hundetand, plantet sidste år, navnet noteret på et skilt - og så har tuschen ikke kunnet holde til vinteren. Men det er der så ikke noget at gøre ved - den er jo køn alligevel

Denne har stået i haven i flere år, men sidste år flyttede jeg den ned i skovens hævede bed. Det bekommer den godt.



lørdag den 27. april 2013

Dicntra og andre småting fra aprilhaven


Cardaminen er sprunget ud og den lille tykke humlebi havde meget travlt

Dicentra cucullaria 'Pink Punk' købte jeg i Sverige for 2 år siden. Den trives fint i skovbedet.

Vi har kun en enkelt fyldt julerose

De hvide blomster i Hepatica overstråler det visne løv

Dens canis typerne blomstrer om kap lige nu

Også en lille sag fra Sverige: Isophyrum thalictroides. Den er ganske sød og fin.

Jeg flyttede Jeffersonia dubia sidste år og det kvitterer den med ved at blomstre fint nu.

Og til slut én af mine yndlings forårsplanter - vårskærm.





lørdag den 13. april 2013

Anemoner og anemoneformede Helleborus

Men først noget helt andet:
Jeg købte tidligere på året 10 potter Iris reticulata 'Katharine Hodgkin' til den fyrstelige sum af 10 kr. pr. potte. De har på skift været en tur inde i stuen for at springe ud. I dag ville jeg plante dem ud i haven og glæden var stor, da det viste sig at mange af dem har sat små sideløg.
 
D. 13. april var det i mange år tradition for, at hele familien fejrede min søsters fødselsdag ved at tage i skoven med kaffekurv for at gå på anemonejagt. Når bollerne og lagkagen var indenbords, så plukkede vi anemoner. Nogle år har de været svære at finde - enten fordi de var sent på den eller allerede afblomstrede -  og andre år har skovbunden været helt hvid. I år ville vi nok have haft svært ved at finde nogen, men jeg fandt et par som var lige ved at springe ud i bunden af vores bøgehæk.






Til gengæld er der gang i de anemoneformede juleroser. Herunder et par stykker af dem, der blomstrer lige nu. Den sidste er nu ikke anemoneformet, men flot alligevel. Den er fra Tyskland og hedder H. 'Schneeeule'.




I dag fik jeg endelig taget mig sammen til at vande Rhododendronerne. Nogle få hang med bladene, men de kan nok alle bruge vand selvom de ikke hænger.




Og så var der igen fint besøg - denne gang på trappen. Den var stor og fed!


lørdag den 6. april 2013

Endelig

pibler det frem i haven. Og heldigvis ser det ud til, at de fleste juleroser blot har bukket nakkerne og ventet på, at der skulle blive lidt varmere. På et par enkelte planter ser blomsterne triste ud, men ellers lover det godt.
En af de meget mørke fra Spiren sidste år

Og min yndlings: den første anemoneformede, jeg fik i haven og som fik mine øjne op for alle de smukke juleroser
 


Der var også mange andre ting på vej i skovbedet
Flere steder i skovbedet har jeg plantet afblomstrede potteeksemplarer af den lille iris og det ser ud til at trives, selvom der ikke er specielt tørt - og dog, træerne tager jo nok deres del af fugten i jorden

Hundetand - også her bliver klyngerne større og større, dejligt.

Og så er der blomst på vej i den lille lyserøde Hepatica


søndag den 3. marts 2013

Lange Nase

 I 2011 købte vi en potte med 4 bittesmå fyldte Eranthis på markedet i Kiekeberg. Vi gav den fyrstelige sum af 10 Euro for potten. I år er den ene Eranthis sprunget ud og for mig at se ser den ikke specielt fyldt ud. Jeg har vist bare betalt 75 kr for 4 helt almindelige Eranthis.

Knap så fyldt som forventet :)


Til gengæld er der ingen tvivl om at den næste Eranthis er den bleggule Schwefelglanz.

 
Jeg har været i haven i dag og har fået klippet alle bladene af juleroserne. Årets første julerose er sprunget ud og nu varer det ikke længe med resten. Det er en skøn tid, vi går i møde.



Jeg fandt også disse 3 spirer. Det er en gøgeurt, som jeg købte på marked i Århus i efteråret. Sælgeren vidste ikke hvilken, så det bliver spændende at se. Den er lidt tidligt fremme, synes jeg.





Bergenia 'Winterglut' lever op til sit navn.


torsdag den 28. februar 2013

Forårsfavoritter

Det er svært at vælge 3 blandt alle de planter, som jeg længes efter skal vise sig i haven.
Men hårdt presset, så bliver det disse:

Vårskærm - Hacquetia epipactis indtager nok en førsteplads
 
Allerede nu er den ved at bryde jorden.


Vårskærmen er fra starten plantet i vores skovbed og den breder sig  vældigt, bl.a. frøsår den sig i stierne, men det skal den nu være velkommen til. Jeg flytter bare de små planter op i bedet.


Dette brogede eksemplar så vi i Sverige. Jeg ville ønske min egen plante  ville blive lige så stor og frodig




Min næste favorit er Iris reticulata 'Katharine Hodgkin'




De bryder jorden og står ranke som små soldater. Jeg har snydt mig til et tidligt syn i år, for jeg fandt dem til 10 kr. for en potte med 4 løg - jeg købte 10 potter og nu er sidste hold inde i stuen. De skal plantes ud, når jorden er til det.



Min sidste favorit er en narcis

Jeg kender ikke det korrekte navn på den. Jeg har fået den af min mor, som har den med fra sin barndoms have. Hun kalder den 'Josef', men om det passer ved jeg ikke. Det er også lige meget. Jeg passer rigtig godt på den, for mor er ikke af de yngste længere og hun fryder sig lige så meget som mig hvert år, når den dukker op. Desværre breder den sig ikke hos mig.



søndag den 10. februar 2013

Eranthis i hækken og juleroser i drivhuset

 Under bøgehækkens beskyttende grene og i ly af garagen er de første Eranthis nu tittet frem. De står, så vi går lige forbi dem, hver gang vi skal ud af døren. Det er slet ikke så tosset. Godt tænkt af myrerne, eller hvem der nu har sørget for at frøene havnede der.

 
For et par år siden flyttede vi en gammel julerose fra ét bed til et andet. I den forbindelse dukkede der et hav af småplanter frem. Min mand kunne ikke nænne at kassere denne rigdom af juleroser, så han pottede dem alle. Der var flere end 50 planter. De har stået i et plejebed og familie og venner har fået planter med hjem.

Tidlig vinter flyttede vi resten af planterne ind i drivhuset. Vi fyldte sand ned i hullet, hvor kapilærkasserne plejer at stå, og så plantede vi juleroserne ud. 

onsdag den 2. maj 2012

Anemone trifolia

Pludselig var den sprunget ud - Anemone trifolia. Jeg lærte den først at kende sidste år, da vi var i Sverige. Den ligner jo vores egen anemone til en forveksling, men bladene er anderledes.





Og sørme om ikke også en lille viol viste blomst.



Trillium, hvor jeg selvfølgelig har forlagt navnet.

søndag den 29. april 2012

Regnvejrslørdag

Som mange andre her på bloggene, så havde jeg sat næsen op efter en havedag i går. Jeg var alene hjemme og billøs, så det passede rigtig godt med lugning af skovbedene, hvor jeg virkelig skal passe på, hvad der dukker op. Men det regnede bare og var koldt, så jeg måtte ty til havebøger i stedet. Hen på eftermiddagen blev der tørvejr og jeg kunne komme lidt ud.

Hundetanden har blomstret længe nu.


Skovtulipanerne. Jeg har oprindeligt plantet flere steder, men det er kun denne ene klynge der kommer i år.



Jeg kan ikke huske navnet på denne anemone, men den har dannet en rigtig flot klat efterhånden. At forglemmigej så har sået sig ind i mellem synes jeg kun fremhæver anemonerne.



Også her er 2 planter gået sammen om 1 plads. Mon jeg kan nænne at skille dem? det må jeg lige tænke over.


Da gemalen kom fra arbejde var han fuld af haveenergi, så han gravede den store Gunnera op og delte den i passende stykker, som blev plantet i spande. Vi kan på den ene side godt lide planten, men er trætte af den periode den skal vinterdækkes og om foråret passes på, så den ikke får en snert af frost på de nye blade.

torsdag den 26. april 2012

Kiekeberg køb og andre nyudsprungne

Vore indkøb på plantemarkedet i Kiekeberg i år må siges at være begrænsede, men lidt fik vi da med hjem. Jeg var meget spændt på at se Cortusa i blomst. Den er lige så sød, som jeg havde håbet på.


 Det var nu en anden Paris, jeg forsøgte at finde, men denne kunne jeg heller ikke lade stå.



Glaucidium er sprunget ud tidligt i år, synes jeg. Den lille har jeg haft et par år, medens den hvide kun er her for 2. år.
 











Jeg kendte ikke Isophyrum før jeg så den i Sverige sidste forår. Nu er den sprunget ud. Jeg har ikke nået at plante den endnu, så den står i sin potte og blomstrer. Den minder til en forveksling om en Anemonella, synes jeg.




Og så til sidst et billede af Hasselbror. Den blev plantet meget sent på sæsonen sidste år og jeg var ved at være bange for, at den ikke havde klaret vinteren. Den har hele 3! blomster, men lidt har jo også ret. Jeg havde forestillet mig, at den sprang ud tidligere, så den kunne spille sammen med juleroserne, men det skete i hvertfald ikke i år.