I 2011 købte vi en potte med 4 bittesmå fyldte Eranthis på markedet i Kiekeberg. Vi gav den fyrstelige sum af 10 Euro for potten. I år er den ene Eranthis sprunget ud og for mig at se ser den ikke specielt fyldt ud. Jeg har vist bare betalt 75 kr for 4 helt almindelige Eranthis.
|
Knap så fyldt som forventet :) |
|
Til gengæld er der ingen tvivl om at den næste Eranthis er den bleggule Schwefelglanz. |
|
Jeg har været i haven i dag og har fået klippet alle bladene af
juleroserne. Årets første julerose er sprunget ud og nu varer det ikke
længe med resten. Det er en skøn tid, vi går i møde. |
|
Jeg fandt også disse 3 spirer. Det er en gøgeurt, som jeg købte på
marked i Århus i efteråret. Sælgeren vidste ikke hvilken, så det bliver
spændende at se. Den er lidt tidligt fremme, synes jeg. |
|
Bergenia 'Winterglut' lever op til sit navn. |
Hvor træls, for jeg kan huske at du har jo tæpper af almindelige erantis i forvejen. Men når vi køber så meget på markeder eller på nettet, som vi jo nok er mange der gør, så kan det nok ikke undgås, at vi bliver snydt en gang imellem.
SvarSletSidste år havde jeg købt nogle lupinfrø på planteskole, som skulle forestille at være cremefarvede, og hvad var de? De var skrigende gule. Det værste var at jeg selv havde solgt nogle af dem videre på det lokale plantemarked, hvor jeg havde lovet at de skulle være så dejlige cremefarvede!
Jeg kan godt følge dig i, at det er ærgerligt at have stået og solgt noget videre, som viser sig at være forkert.
SletØv - altså :(
SvarSletDet kan jo være at sælger har forbyttet potterne i virvaret - det sker jo!
Ja det er nok sådan det er sket og jeg ærgrer mig såmænd ikke så slemt over det, nærmere griner lidt af mig selv. Jeg kan jo bare nyde de smukke enkelte i stedet for absolut at skulle have en speciel.
SletDen bleggule erantis er vel nok yndig! Men den fyldte er ikke så fyldt endda, det kan jeg godt se ...
SvarSletJeg er også glad for den bleggule. Den er endnu kønnere i virkeligheden end på billedet. Og den ser ud til at trives på sin plads.
SletDu kunne jo håbe på, at den viser sig at være fyldt til næste år, når den har akklimatiseret sig.Det er da ikke helt usandsynligt.
SvarSletDet vidste jeg ikke - tak for info. Jeg lader skiltet stå en sæson mere og ser hvad der sker.
SletSådan går det jo nogle gange.... glem hvad du betalte for dem og nyd de i øvrigt smukke, knapt så fyldte erantis. Til gengæld er den bleggule meget dejligere...
SvarSletJeg kan også rigtig godt lide den bleggule farve.
SletÅhhh hvor er den fin din lysgule erantis, jeg har noteret navnet ned. Jeg slet ikke har nogle erantis i haven, det er en fejl der absolut må rettes op inden næste forår ;o)
SvarSletI starten havde jeg heller ingen selvom jeg fik nogle løg fra flere havevenner, men pludselig så var der mange. Det er vist noget om, at de er et par år om at komme i blomst. Og at man helst ikke skal rode for meget i jorden.
SletJa den bleggule er rigtig fin, som må du nyde den i stedet :) og håbe, at den anden bliver dobbelt næste år. Det er tidligt din julerose er i blomst, det er mine ikke endnu. Jeg har heller ikke set noget til min gøgeurt endnu, så tidligt er den vist ikke ude.
SvarSletDet er også den eneste gøgeurt som er dukket op. Jeg har lagt et par blade op af skudene for at skærme lidt.
SletDet er desværre ikke altid, at planterne er det de er solgt for at være.
SvarSletSpændende med gøgeurten, om det er en du ikke har.
Det er det, jeg godt kan lide ved blantebytte og planteloppemarkeder. Man kan få en god overraskelse.
SletMan kan være uheldig når man køber planter, men så er det jo bare at prøve igen eller glæde sig over det man nu engang har fået.
SvarSletMine juleroser er slet ikke klar til at lukke op endnu, men de har dog pæne knopper, så der er håb.
Gøgeurt har jeg ikke i haven, kun i marken.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Det er vel heller ikke så værst at have gøgeurt i marken :)
SletMåske den fyldte kommer op lige ved siden af, om et øjeblik.... ;o)
SvarSletHi, ja det kunne da være at de små spirer man kan se ved siden af er den ægte vare.
SletDen er da vildt flot den bleggule erantis. Jeg er misundelig gul. Arh på den anden side, jeg har hele forhaven fyldt....men med de almindelige knaldgule. Men tænk hvis de kunne parre sig og blive lidt af hvert. Hmmm.
SvarSletDu siger noget. Gad vide, hvordan afkommet bliver, når bien er lidt hist og lidt pist.
SletJeg synes begge erantis er smukke.
SvarSletI dag er vore erantis endelig sprunget ud.
Ha´ en god aften.
Så er det forår :)
Slet