Vand i haven

 I 2000/2001 startede vi på projekt "vand i haven"

Vi havde i flere år taget tilløb til at få etableret et bassin i haven. Vi er meget glade for fugle og dyr og de skal jo have adgang til vand hele året - ikke mindst om vinteren. Indtil videre havde vi haft et fuglebad hugget i sten, men det var ikke uden problemer. Om vinteren skulle vi flere gange hver dag ud og tø fuglebadet op med varmt vand og det blev let grønt af alger for os.

Et havebassin havde længe været på tale, men hvor skulle det ligge. Snart her og snart der i haven, vi kunne ikke beslutte os. Men én ting var vi stensikre på: det skulle være et nyreformet bassin. Vi kiggede på forskellige størrelser i færdigstøbte bassiner lige til at grave ned.

Men så fik vi besøg af Birgit Møller Bach, som var havekonsulent fra Haveselskabet, som vi bestilte til at komme hjem til os og lave en haveskitse. Hun lyttede først til vore tanker og idéer og så satte hun sig ud i haven med en rulle smørrebrødspapir. Efter et par timer præsenterede hun os for sit forslag. Og der var et FIRKANTET havebassin. Og så stort, at man ikke kunne kalde det et bassin længere men nærmere en dam. Og ikke placeret i et ugenert hjørne af haven, men lige op af en terrasse.

Men vi kunne jo med det samme se, at hendes idé var god. Vi havde i forvejen brugt stramme geometriske former i haven, så det var naturligt med et firkantet bassin. Det skulle så blødes op med sumpbed, så det var knap så firkantet, men firkantet -det var det.

Alt dette foregik i forsommeren 2000 og det første vi gik i gang med var at lave en kombineret pergola/terrasse for enden af garagen. Det blev til en 16 m2 stor terrasse belagt med brudfliser. Det var lidt af et puslespil at få lagt den terrasse. For det første skulle fliserne jo passe ind i hinanden, og for det andet varierede tykkelsen ikke alene fra sten til sten men også på den enkelte sten. Så det var et tålmodighedsarbejde. Men det blev færdigt og opmålingen og udgravningen til havedammen begyndte. Ialt er der 22½ m2 dam, så der var nogle trillebørfulde jord, der skulle køres væk.
Af hensyn til dyrene og fuglene er der en meget lav vandstand langs kanten. Derefter skråner siderne ned til en afsats, og ude i midten er der et hul på ca. 1,20 m, hvor nøkkeroserne er plantet og hvor frøer og andre smådyr kan overvintre.


Vi fik lagt sand i bassinet, og så var det blevet efterår, og projektet lå stille til næste forår.
Det vidste kaninerne bare ikke - de vilde af slagsen, altså. De morede sig med at grave huler i sandet og vi måtte vente på, at kaninungerne var blevet store nok til at flytte hjemmefra før vi kunne fortsætte. Der er to grunde til at bruge sand i bunden: For det første, fordi det er nemmere at modellere end havejord og for det andet fordi det ikke indeholder skarpe sten, som kan perforere plasticfolien.

Hele dammen er "rammet ind" af en træramme. Det var for at have noget at watere ud efter. Den blev senere fjernet.

På billedet er min mand ved at jævne sandet endnu en gang. Billederne er taget inden vi fik digitalcamera, så kvaliteten er ikke helt i top. Den store flade ned mod cameratet er der, hvor der skal være den brede sumpzone. Bemærk folien til venstre i billedet, som ligger i solen for at blive smidig at arbejde med. Bredden på den venstre side af dammen endte med at blive et rhododendronbed, men da billedet blev taget troede vi stadigvæk, at der skulle være græskant helt ned til vandet.
 

 

Billedet er taget fra den anden ende af dammen.Stærekasserne blev flyttet efter en enkelt sæson, for stæreungerne har nogle uheldige toiletvaner. De bakker numsen hen til flyvehullet og skyder en hvid bombe af, lige ned på havemøblerne.

.

Fiberdugen blev lagt i for at beskytte folien mod evt. skarpe sten.

 
Desværre har jeg ikke taget et billede af hvordan vi lagde folien i. Nok fordi alle hænder var i brug! Den havde som sagt ligget i solen for at blive smidig, men samtidig var den også blevet gloende varm. Og til et 22½ m2 stort vandhul skal der jo et ordentligt stykke folie til.
Den nemmeste måde at måle, hvor meget folie der skal bruges er at tage en snor og lade den følge hele udgravningen, altså også helt ned i det dybeste hul og op igen. Derefter lægges 1 meter til, svarende til ½ meter til kanten til hver side, så det hele kan sætte sig uden at folien lige pludselig ikke er stor nok og dermed lukker vand ud. Dette gøres både på langs og på tværs, og så har man et mål at købe folie efter. Vi købte en 1 mm tyk folie i et byggemarked i Tyskland. Det optimale havde været en gummifolie, men det er et spørgsmål om, hvor mange penge man vil ofre på det. Vi har kendskab til flere havebassiner, der er bygget op med en pressening fra landbruget. Og de har holdt i mere end 10 år. Det må være en temperamentsag, hvad man vælger.






Vi bredte folien ud så godt som det nu lod sig gøre uden at ødelægge sandformerne, og så blev der lige så stille fyldt vand i. Medens vandet løb i gik vi rundt og fik folderne til at være pæne. Folder kan ikke undgås, når man har et dybt hul på midten, men de kan hjælpes lidt på vej, så de ligger pænt.

Vores gamle kat - på det tidspunkt var den 15 år - havde en herlig tid. Den troede det hele var én stor drikkeskål, så den trippede rundt på folien og fik sig en tår vand.

Så skulle vandstanden prøves af og sandhedens time var kommet, hvorvidt vi havde været omhyggelige nok med at få éns vandstand hele vejen rundt. Min mand havde investeret i et par waders. De er ikke til at undvære, når man har en havedam. Den blå snor var spændt ud på terrassen, for at gæster ikke skulle gå for tæt på kanten og ødelægge den.
Vandstanden var heldigvis i orden, ellers havde det været en "ommer".
 

Så blev noget af vandet tømt ud igen, og hylderne og sumpbedet blev færdiggjort. Vi har lagt et lag af singles (små sten/grus), som hjælper med til at holde dammen fri for alger. Smådyr kan gemme sig mellem stenene og planterne er nemmere at placere på det faste underlag frem for en glat folie. Mellem stenene og folien er der en ganske tynd fibertex. Igen for at undgå den glatte folie, og fordi vi gerne ville have en dam, hvor bunden ikke er at se. Alger gror hurtigt hen over fibertexen og giver en naturlig overflade.
Kanterne, som skjuler folien er på plads hele vejen rundt. Fra terrassen og med uret rundt er det først en gammel træstamme, så en stor sten og derefter en bred af halvstore sten. Der kan fuglene bade og pindsvinet gå ned og drikke. En stor flad sten fører over i nogle klyner og en række store sten. De store sten erstattede vi efter et par år med en stor træstamme, da vi syntes det var pænere. Nærmest fotografen er der igen en kant med klyner, idet vi havde ændret på planerne om at have græs ned til kanten og istedet lavet et bed med 6 m3 surbund.



Stenene langs hele kanten er for at holde folien på plads inden den gemmes helt væk. Den er på dette tidspunkt skåret af, så der lige er nok til at putte ind under h.h.v. klyner og sten. Når folien føres op bag f.eks. en klyne, så lægger vi den så den laver et S, som ligger ned. Ovenpå folien ligger en tynd fibertex. Denne føres med op bag klynen. I mellemrummet mellem klyne og fibertex er der småsten. I hulningen i "det nedliggende S" er der også småsten. Fibertexen føres hen over stenene, så der ikke kan komme jord ned imellem. Selve folien afsluttes højere oppe end vandstanden i dammen for at forhindre kapilærvirkningen. Hen over hele herligheden trækkes et tyndt lag jord for at det skal se pænt ud.

 

 Vandstanden vil selvfølgelig variere lidt alt efter om det er tørke eller regntid. Når der har været tørt i en periode og vandet falder skal det stadig være pænt at se på. Vi har nogle enkelte gange måttet fylde efter, men ellers klarer naturen selv at fylde dammen op igen. Når der i perioder regner rigtig meget går dammen over sine bredder. Det har vi klaret ved at have to overløbssteder, hvor vandet kan sive væk. Op mod surbundsbedet, som ses på næste billede har vi bag klynerne en bræmme på ca. 30 cm fyldt med grus, hvor vandet kan løbe væk. Og det samme har vi ved dyrenes drikkested.

Sumpzonen er fyldt op med en blanding af ler, spaghnum og grus. Da hele zonen er inden for folien er jorden hele tiden vandmættet, men oven vande. Det er der rigtig mange planter der trives i . Især er majgøgeurten glad for jordblandingen.

 

Dammen var nu færdig og parat til at blive tilplantet. Allerede første aften, vi havde vand i dammen, kom de første vandinsekter til. Det er helt utroligt, så hurtigt det rygtes blandt insekter, padder og fugle, at der er kommet et vandhul.

 

 

  

Nu har vi haft dammen i en del år og beplantningen er groet godt til.