Så fik vi også nattefrost. -2,5 gr. viste bilen i morges. Fuglene har fået ekstra fedtfoder i håbet om at lokke dem til at indtage den nye foderplads.
Sydbøgen, hvor vi normalt fodrer, stod nemlig ikke til at redde. Da vi fik kigget rigtigt efter viste det sig, at der var en skade helt nede ved roden af træet, så den ene tredjedel af stammen var revnet. Nu ligger begge sydbøge som h.h.v. brænde og flis. Det er nu for deprimerende et syn at vise, så i stedet er her et billede af en primula, som blomstrer på et helt forkert tidspunkt og en mosbeklædt klyne med et hvidt drys.