It is not a Fagus!

I efterårsstormen mistede vi vore 2 store sydbøg. Det var næsten ikke til at bære og selv om vi har hørt om mange væltede sydbøge, så var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have en ny.

Vi fandt et tilpas kroget eksemplar på Kromanns planteskole i Fredericia. Vi får altid en rigtig god betjening og en god snak med den efterhånden ikke helt unge ejer. Hun fortalte med et glimt i øjet, at hendes søn har fundet en god måde at huske det latinske navn på: Det er ikke en bøg, men en sydbøg - it's not a Fagus, but a Nothofagus.

Den syner ikke af meget endnu, men vi ved, at om et par år er  den blevet til et pænt eksemplar

 

Hundetand springer ud rundt omkring i haven nu. 

Erythronium 'White Beauty'

 

Erythronium 'John Breoke' står der på skiltet, der fulgte med. Jeg kan kun finde en 'John Brooke' på nettet - men den ser ud til at være gul!

Erythronium sibiricum opgav sit ævred inden den kom helt op af jorden. Bedre held næste år.

Jeg har altid syntes, at musehalen er så sjov. Nogle år har den næsten ikke været fremme, men i år er den rigtig fin

blodurten er også kommet frem hos mig. I dag var der for lidt sol til at den åbnede sig.

Den første hosta, som er helt fremme. Hosta 'Stiletto'

Lidt fra skovbunden

Også fra skovbunden, nu med hvide farver

Viola 'Freckles' i selskab med adonis

Lidt opsamling

Ofte får jeg ikke vist de billeder, jeg tager i haven, men nu er der fridage og måske lidt bedre tid. Her er lidt fra i søndags

Ikke en tilsigtet farveharmoni, men en glædelig overraskelse. Denne Cardamine er højere end den, som blomstrede for små 14 dage siden.

Jeg havde opgivet Caltha palustris 'Alba'. Havde også glemt, hvor den var plantet, men pludselig dukkede den op ved træroden, som står ved bækkens udløb ved den øverste havedam.

Jeg er altid på udkig efter nye hundetand. Denne hedder Erythronium 'Minnehaha'

Og til sidst en yndlingsplante. Nemlig den gamle narcis fra min mor. I familien kaldes den Josef, men ingen kan huske hvorfor :)

Blade på hundetand

Bladene på Erythonium er meget forskellige. Karsten viser en Erythronium, som skulle have være en E. dens canis 'Snowflake', men mere ligner en E. 'White Beauty'. Uanset hvad navnet er, så er blomsten køn.

Jeg har været ude og fotografere bladene på begge og håber det kan hjælpe med til at finde det rette navn.

Sådan ser bladene ud på de fleste af E. dens canis typerne

Denne er købt som E. 'Snowflake'. Bladene har samme facon som den på første billede.

E. 'White Beauty' har helt anderledes blade og blomsten kommer opret, hvor de hos E. dens canis ligger mere hen over bladene.

E. 'White Beauty' tæt på

Tænk at blive så glad

bare for at se en knop i en plante :). Jeg havde forelsket mig i billedet af en Ranzania japonica og sidste år på plantemarkedet i Århus stod der pludselig en plante med det navn. Og den er nu ved at dukke op. Jeg er så spændt på, hvordan den udvikler sig, for én ting er et billede i en bog...

Ranzania japonica.

Anemone 'Dark Leaf' svær at fotografere i dag i solskinnet, så jeg måtte agere skygge.

en ny hundetand, plantet sidste år, navnet noteret på et skilt - og så har tuschen ikke kunnet holde til vinteren. Men det er der så ikke noget at gøre ved - den er jo køn alligevel

Denne har stået i haven i flere år, men sidste år flyttede jeg den ned i skovens hævede bed. Det bekommer den godt.

Dicntra og andre småting fra aprilhaven

Cardaminen er sprunget ud og den lille tykke humlebi havde meget travlt

Dicentra cucullaria 'Pink Punk' købte jeg i Sverige for 2 år siden. Den trives fint i skovbedet.

Vi har kun en enkelt fyldt julerose

De hvide blomster i Hepatica overstråler det visne løv

Dens canis typerne blomstrer om kap lige nu

Også en lille sag fra Sverige: Isophyrum thalictroides. Den er ganske sød og fin.

Jeg flyttede Jeffersonia dubia sidste år og det kvitterer den med ved at blomstre fint nu.

Og til slut én af mine yndlings forårsplanter - vårskærm.

Regnvejrslørdag

Som mange andre her på bloggene, så havde jeg sat næsen op efter en havedag i går. Jeg var alene hjemme og billøs, så det passede rigtig godt med lugning af skovbedene, hvor jeg virkelig skal passe på, hvad der dukker op. Men det regnede bare og var koldt, så jeg måtte ty til havebøger i stedet. Hen på eftermiddagen blev der tørvejr og jeg kunne komme lidt ud.

Hundetanden har blomstret længe nu.

Skovtulipanerne. Jeg har oprindeligt plantet flere steder, men det er kun denne ene klynge der kommer i år.

Jeg kan ikke huske navnet på denne anemone, men den har dannet en rigtig flot klat efterhånden. At forglemmigej så har sået sig ind i mellem synes jeg kun fremhæver anemonerne.

Også her er 2 planter gået sammen om 1 plads. Mon jeg kan nænne at skille dem? det må jeg lige tænke over.

Da gemalen kom fra arbejde var han fuld af haveenergi, så han gravede den store Gunnera op og delte den i passende stykker, som blev plantet i spande. Vi kan på den ene side godt lide planten, men er trætte af den periode den skal vinterdækkes og om foråret passes på, så den ikke får en snert af frost på de nye blade.

Hundetand på vej

Jeg talte på opfordring efter forleden: Jeg har omkring 20 hundetand plantet i mine skovbede. Mange er sikkert gengangere, og mere end halvdelen er af dens canis typen. De er ved at være afblomstrede nu og næste hold står parat til at blomstre. I går aftes var 2 forskellige gule sprunget ud.
De ligner hinanden lidt, men er alligevel forskellige. 

I skovbedet er der også blomst i en sød viol, som jeg har fået af en planteven.  Den er rigtig sød med den lidt mørkere midte.

Og så forsøgte jeg at tage et billede af min hvide vårkærminde, men den er svær at fotografere. Jeg skal vist lære noget om hvidbalance (tror jeg det hedder). Men selvom den er svær at fotografere, så er den yderst nem ude i haven, hvor den danner en flot bund mellem juleroser og hortensia.