Solen skinner så fint i dag, så jeg var et par timer i haven. Jeg har et lille projekt kørende med at fjerne græs mellem trædebregner. Jeg tager en times tid en gang imellem og stille og roligt går det fremad.
På min haverunde inden frokosten kaldte var der nogle rigtig dejlige gensyn
 |
| F.eks. ham her. Eller er det måske en hun? Stor og tyk og våd sad den og kiggede på mig i indkørslen. Og blev meget fornærmet over at sidde model til et billede, så med et stort spring forsvandt den ind i hækken. |
|
|
 |
| Og denne lille flok Mariehøns. Billedet er taget skråt nedefra. Ramondaen er plantet lodret mellem en klyne og stenen og ovenover ligger et dække af grangrene. Men "Marollerne" var lokket frem af solen, som uhindret kan skinne ind, fordi stakittet er ødelagt i vinterstormen. |
|
|
|
 |
| Og nede mellem det visne løv dukker to forsigtige blå anemoner frem |
 |
| Prikken over i'et er den brogede vårskærm. Der er ganske lille endnu, men dejligt med denne lille forårsbebuder. |