Forårsfavoritter

Det er svært at vælge 3 blandt alle de planter, som jeg længes efter skal vise sig i haven.
Men hårdt presset, så bliver det disse:

Vårskærm - Hacquetia epipactis indtager nok en førsteplads

 

Allerede nu er den ved at bryde jorden.

Vårskærmen er fra starten plantet i vores skovbed og den breder sig  vældigt, bl.a. frøsår den sig i stierne, men det skal den nu være velkommen til. Jeg flytter bare de små planter op i bedet.


Dette brogede eksemplar så vi i Sverige. Jeg ville ønske min egen plante  ville blive lige så stor og frodig

Min næste favorit er Iris reticulata 'Katharine Hodgkin'

De bryder jorden og står ranke som små soldater. Jeg har snydt mig til et tidligt syn i år, for jeg fandt dem til 10 kr. for en potte med 4 løg - jeg købte 10 potter og nu er sidste hold inde i stuen. De skal plantes ud, når jorden er til det.

Min sidste favorit er en narcis

Jeg kender ikke det korrekte navn på den. Jeg har fået den af min mor, som har den med fra sin barndoms have. Hun kalder den 'Josef', men om det passer ved jeg ikke. Det er også lige meget. Jeg passer rigtig godt på den, for mor er ikke af de yngste længere og hun fryder sig lige så meget som mig hvert år, når den dukker op. Desværre breder den sig ikke hos mig.

Sydbøg - Nothofagus antarctica

Sydbøg - ét af mine yndlingstræer

Da vi havde boet i vores hus 4-5 år besluttede vi, at vi ville have gode råd af en havekonsulent. Det blev Erik Kiel, som dengang var Haveselskabets konsulent i området. Èn af de ting, vi spurgte ham om var, om han kunne anbefale et træ, som kunne give en let skygge på terrassen og hindre solen i at skinne ind gennem køkkenvinduet, når vi sad og spiste. Han foreslog en Sydbøg. Det var ikke et træ vi kendte, men ud fra beskrivelsen, så lød det lige som det, vi efterlyste.

Af sted til planteskolen, hvor vi fandt et lille fint træ. Det var oven i løbet rørende billigt, omkring 125 kr, mener jeg at kunne huske.

Træet blev plantet i 1991 og så stod det ellers bare og passede sig selv.

Sydbøg 1991

Allerede i 1999 var det blevet et stort flot træ og i stormen d. 3. december 1999 var det nær gået galt. Stormen rev og sled i træet og efterfølgende stod stammen knap så lige. Lidt fik vi dog rettet op på det.
Men for at begrænse skaderne ved evt. efterfølgende storme, så beskar vi toppen af de tre hovedstammer, noget vi ellers ikke er vilde med - at beskære, altså.
Jeg har ingen billeder af det, så jeg kan desværre ikke vise det frem. Træet groede lystigt videre. Hvor der var fjernet en gren var der bare en anden der tog over. Og vi kapitulerede, for træet er jo så smukt med den særprægede vækstform og de kringlede, nogle gange næsten vandrette, grene.
Dog plantede vi for en sikkerheds skyld en ekstra Sydbøg for enden af det store Rhododendronbed. For hvis vi nu skulle fælde den første Sydbøg......

Sydbøg nr. 2 står for enden af Rhododendronbedet. Billedet er fra 2002.

September 2000 - ikke til at se, at træet var blevet beskåret i foråret

Så galt er det heldigvis ikke gået. Træet står der endnu, 22 år efter at vi plantede det og det er smukkere end nogensinde. I daglig tale hedder det "fugletræet" her i huset. For vi bruger træet til foderautomaterne, så der er et mylder af små og store fugle lige uden for vinduet. 

September 2010 - nu er de flotte stammer mere synlige.

Eranthis i hækken og juleroser i drivhuset

 Under bøgehækkens beskyttende grene og i ly af garagen er de første Eranthis nu tittet frem. De står, så vi går lige forbi dem, hver gang vi skal ud af døren. Det er slet ikke så tosset. Godt tænkt af myrerne, eller hvem der nu har sørget for at frøene havnede der.

 
For et par år siden flyttede vi en gammel julerose fra ét bed til et andet. I den forbindelse dukkede der et hav af småplanter frem. Min mand kunne ikke nænne at kassere denne rigdom af juleroser, så han pottede dem alle. Der var flere end 50 planter. De har stået i et plejebed og familie og venner har fået planter med hjem.

Tidlig vinter flyttede vi resten af planterne ind i drivhuset. Vi fyldte sand ned i hullet, hvor kapilærkasserne plejer at stå, og så plantede vi juleroserne ud. 

Hvor bliver maden af?

Den ventede længe, men måtte flyve med uforrettet sag

Året der gik

Jeg har kigget mine billeder igennem fra året der gik. Jeg viser for det meste billeder af planter og haveelementer, men haven er jo så meget mere. Legeplads for begge her i huset og såmænd også for vore børn og katten, som gerne hjælper til. Og havevenner, som man deler sorger og heldigvis mest glæder omkring haven med.

Jeg har samlet lidt billeder, som viser nogle af de gode oplevelser vi havde i haven i år. Og  lidt billeder som viser, hvad der også blev tid til, når der ikke lige stod have på programmet.

I foråret var vi på julerosetur sammen med nogle gode havevenner.
Da vi besøgte Spiren kom en flot stribet kat hen og hoppede op og lagde sig omkring min nakke. Der lå den godt og trygt i lang tid. Da den blev træt af mig fik Kathrine sin portion kærlighed fra katten.

I april var vi igang med et større projekt. Pergolaen trængte til at få skiftet stolper. Det tog længere tid og flere kræfter, end vi lige havde forestillet os. De gamle stolper var jo støbt meget grundigt fast, så der var nogle kæmpe cementklodser, som skulle graves op.

Da stolperne var på plads var der tid til at forberede stien, som skal forbinde pergolaen med terrassen ved havedammen.

I maj var jeg sammen med nogle dejlige damer 5 dage i London, hvor hovedattraktionen var Chelsea Flowershow. De 2 billeder fra turen har jeg lånt fra de andre deltagere.
Aldrig har jeg da set så mange og så smukke Heuchera. Jeg tror den pæne herre morede sig over, at jeg næsten var ved at krybe op i standen for at få et billede.

I Regent park var der et lille egern, som lod sig håndfodre. Den var simpelthen så sød og blid, når den forsigtigt tog en mandel ud af hånden på mig.

Havearbejdet lå stille fra slutningen af juni til midt i juli. Vi fejrede for tidligt sølvbryllup ved at invitere børnene med på en tur til Bali, som blandt andet også indeholdt en 3 dages sejltur til Komodo Island m.m.
En fantastisk tur i et smukt land. Især var vi meget fascinerede af rismarkerne ved Tegalalang og af alle de utroligt flotte snorkelsteder.

 

Da vi kom hjem fra sølvbryllupsrejsen pressede årets havedag i havekredsen sig på. Vi lavede insekthoteller, som jeg tidligere har vist. Det gik der rigtig meget tid med. Der kommer flere og flere gæster for hvert år, så vi er meget tilfredse med resultatet.

I august fejrede vi sølvbryllup lige efter vores smag: vi tog et par overnatninger på Rungsted kyst og med base derfra  besøgte vi planteskoler og haver. Bl.a. var vi på Overdam planteskole, hvorfra dette billede stammer.

I september gravede vi ned for at finde faskinen foran huset. Og opdagede, at brønden skulle skiftes. Den er sikkert blevet skadet, da vi for mange år siden fik grunden grubet.

I oktober gravede Egon nok engang: denne gang gjaldt det slangen, hvor vandet pumpes fra den nedre dam op i "skovdammen" for at kunne løbe tilbage igen via bækken.

Og i december har vi nydt fuglene, som kommer og spiser af foderet.

Og så var der jo lige bækken.....
Den har vi arbejdet med fra det tidlige forår og såmænd også i dag, hvor vi rettede lidt på den ene kant.
Den har fra dag ét været kilde til mange frustrationer men heldigvis endnu flere glæder.
Og den er vi slet ikke færdige med, så den kommer nok med i næste års udgave af "Året der gik".

Nåh, ja, så var der jo også Buster.
Han triller sig og gemmer sig, for at angribe os. Klatrer i træer og løber som en hvirvelvind gennem haven, når han tror jeg går ind til madskålen.

Bækken risler trods kulden

Brrr. .. i nat var det virkelig koldt i Sønderjylland. Så i morges var vi spændte på at se, om bækken stadig risler. Og det gør den. Pumpen er sat til at starte kl. 8 om morgenen og stoppe kl. 16.00. Selve bækken er helt dækket af sne, men hvor vandet pumpes op er der isfrit. Vandet må løbe under sneen, for i en lille bitte sprække, hvor bækken løber ud i den dybe dam, er der et lille hul, hvor vi kan se og høre vandet pible.
Fuglene har også fået øje på hullet, men det foretrukne drikke og bade sted er selvfølgelig i den "varme ende" af bækken.

Desværre har det ikke sneet nok til at dække de spande, vi har glemt at få ind :)

Sprækken, hvor bækken løber tilbage i dammen

Græs, igen - igen

Træerne i det kommunale hegn giver højde til haven. Er himlen ikke smukt blå?

Papirbarklønnen, som vi flyttede sidste efterår

København og græshave

Jeg har lige været på en tredages tur til København primært for at besøge min datter og hendes kæreste. Og selvfølgelig var jeg på Strøgtur og forbi Royal Copenhagen for at se de smukt dækkede juleborde.

Men det mest spændende på turen var et besøg på Fisketorvet! Altså for at se på græsserne i gårdene ved boligerne bag ved Fisketorvet.  Vi pusler jo med at anlægge en lille græshave herhjemme, så vi var meget interesserede i at se, hvordan græsserne tager sig ud i sne og frost. Og vi blev bestemt ikke skuffede. På denne årstid er kontrasten mellem de enkelte planters udtryk meget tydelig.

Fra Strøgturen:

Julie Berthelsens Grønlandsbord var meget smukt og tiltrak mange gæster. Der var et diffust grønligt lys, som man kan se på billederne.

Nå ja, så kom jeg da forresten forbi huset, hvor julemanden bor. Han er ved at gøre klar til jul - tøjet er nyvasket.