Det pibler frem

I dag har vi haft årets første havedag. Der har været så meget andet, vis skulle bruge tid på - men i dag havde vi endelig tid til en rigtig havedag. Pæonbedet og græshaven blev soigneret og endnu en fuglekasse blev sat op. Den varme kakao blev nydt på terrassen og vi fik røde kinder og ømme lemmer. Alt er således, som det skal være på denne årstid.

Vi blev glædeligt overraskede over, at den hvide engkabbeleje er sprunget ud

Den brogede vårskærm blev flyttet sidste år og det ser ud til at bekomme den vel

Hundetand. Husker ikke navnet, men er altid fascineret af de smukke farver: lilla mod hvid og en anelse gult

Denne frøsår sig overalt - og det gør bestemt ikke noget

Jeg blev lidt misundelig, da Karsten forleden viste sin Jeffersonia. Men mine er sandelig også på vej.

Og sandelig om den lille frysende blomsterpige ikke også er dukket op

Juleroserne har blomstret så fint den sidste måneds tid. Nogle af de dyre jeg købte sidste år er ikke dukket op. Men denne med den specielle røde farve og opadvendte blomsterhoveder klarer sig fint.

En lav version af tandrod Cardamine glanduligera. Den springer ud før dens høje slægtning. Jeg synes den klæder juleroserne i bedet

Længe siden, men jeg er her endnu

Det er længe siden jeg har fået lavet et indlæg til bloggen, men nu banker foråret på og det er vist på tide at vise lidt billeder.

Først et billede af den fyldte Eranthis. Jeg købte 3 små knolde for år tilbage på plantemarkedet i  Kiekeberg. De blev plantet i et bed, men som det så ofte sker hos os, så skulle der laves om. Jeg gravede forsigtigt de tre små - nu afblomstrede - knolde op og lagde dem på en flad sten. Og glemte så forøvrigt at sige det til min mand, som kort efter skulle række dybt ind i bedet og for bedre at kunne nå, så trådte han op på stenen! 2 knolde gik til og den tredje blev plantet igen. De første par år har jeg haft meget svært ved at se, om den nu også var rigtig fyldt, men den er vist god nok.

Den fyldte eranthis

 Til gengæld er der godt gang i den bleget Eranthis 'Schwefelglanz'. Der bliver flere og flere.

Eranthis 'Schwefeæglanz'

 

 Vintergækker har længe fascineret mig, men jeg tror jeg skal holde mig til at kigge billeder. Jeg har købt flere specielle og også fået nogle forærede, men kun denne ene er kommet op året efter.

 

 

 

Galanthus 'Desdemona'

Så har jeg mere held med de fine spinkle vintergækker, jeg har fået fra en haveven. De er mere spinkle end de enkelte vintergækker, jeg ellers har i haven. Fremgår måske ikke så tydeligt af billedet, da der ikke er andre at sammenligne med.

Rhododendron 'praecox' står op langs stien til fordøren, et sted vi sjældent kommer, men i dag spottede jeg den ud af et vindue.

Rhododendron 'praecox'

Vi såede frø fra Hepatica for et par år siden. Sidste år var der flotte blade og i år er der så blomst i mange af dem. Nu skal jeg have fundet et godt sted at plante dem ud.

Hepatica fra Ashwood

Der er mange, som klager over mos i deres græsplæner. Jeg synes det er kønt og grønt og så danner det en smuk baggrund til alle de små selvsåede violer

Og så lige til sidst et billede af vore daglige gæster. vi har de seneste par år haft fast besøg fra februar og yngletiden ud af et par dompapper. Her i huset døbt Pappa-pap og Mamma-pap. I år er der 2 par. Vi tror de yngler nede i havens fjerneste hjørne i omorikagranerne. For nogle år siden var vi så heldige at se deres unger ved foderbrædtet. Vi krydser fingre for en god ynglesæson.

Pappa-pap - her i selskab med en kvækerfinke

Papegøjen

For nogle år siden udskiftede vi papegøjebusken, da den ikke fik så varierede høstfarver, som vi gerne ville have. Den nye lever til gengæld fuldt op til vore forventninger.
Samtidig gror den, som fik den betaling for det.

Acer grisseum - jeg kan ikke mindes den før har været så rød

Cornus Kousa vil også være med i legen

Vi er ved at omrokere lidt i græsbedet. Neders til højre i billedet har vi gravet en kæmpe parasolblad op. Den var ved at erobre hele bedet.

Jeg er rigtig glad for solsortene og alle de andre fugle i haven, meeen - klynerne måtte de nu godt lade være.

Og så er vi lige klar med endnu et bed til Heuchera.

Så er efteråret også kommet til Rødekro

Farverne er så flotte nu. Det er om at nyde det, inden blæsten slutter festen.

Impulskøb - eller en længe eftertragtet busk

I går var vi på planteskole-rundtur, men nåede dog kun 2. Formålet var at få bekræftet, at de træer, vi igennem flere år har beundret i et offentligt anlæg i Sønderborg, er hanesporetjørn. Vi havde tyvstjålet en gren med blade, bær og torne og havde dem med til en lille by uden for Kolding, hvor der ved kirken er plantet hanesporetjørn. De lignede både på bladene, bærrene og tornene, men ikke på faconen. I Kolding planteskole mente de, at det måtte ligge i den måde, de er blevet beskåret på.

De foreslog i stedet blommebladet tjørn, så nu skal vi i tænkeboksen igen.

Turen gik videre til vores yndlingsplanteskole, Magtenbølle. Der var som altid masser at kigge på. Det var der så flere end os der syntes. Hold op, der var mange biler på parkeringspladsen.

Vi var på udkig efter en gul røn og fandt også én, der hedder Sorbus 'Autumn Blaze'. Hjembragt synes vi den ligner Sorbus 'Autumn Spire' til en forveksling, men pyt, flot er den.
Andre småting, som f.eks. mosebølle fik vi også fat i, og så kom vi forbi et megaflot eksemplar af Himlens Syv Sønner. Det blev solgt til en spotpris, så vi skyndte os at slå til.
Problemet var bare, at vi ikke var forberedte på storindkøb. Men med en masse asen og  masen og skubben og pressen, så kom det hele ind i bilen.

Vi måtte køre med klappen op hele vejen hjem fra Fyn

Her fornemmes det vist, hvor stor planten er

Hjørnet bag skyggedammen blev ryddet for bladplanter og busken/træet placeret

Sorbus 'Autumn Blaze'

Holland september 2015 - Piet Oudolfs have i Hummelo

Finalen på vores lynvisit i Holland var Piet Oudolfs have i Hummelo. Jeg har siden jeg læste hans første bog drømt om at se haven i virkeligheden.Vi gemte det bedste til sidst og vi blev ikke skuffede, selvom Jakobstuin bestemt giver kamp til stregen om den smukkeste naturlige have. Men Piet Oudolfs have har så meget mere. Der er forskellige stemninger alt efter om man er ved det gamle hus, det nye hus, den første del af haven, græshaven .....
Men ikke mere "snak" - nu til billeder.

En lang indkørsel førte op til et parkeringsområde mellem de to huse, det gamle og det moderne. Bedene langs indkørslen var traditionelle staudebede

Set fra parkeringsområdet. Bemærk den høje hæk midt i billedet

Ude fra vejen ser man hækken meget tydeligt. Jeg synes det ser godt ud, at der ligesom er lavet et hul midt i den todelte hæk, hvor indkørslen så går igennem

Hækken set indefra. Nu kan man se, at det er en bøgehæk, hvor der er plantet træer ind imellem. Man har forsøgt at forme hækken over et espalier, men der er ikke lys nok til, at det er lykkedes. Til gengæld er den udvendige klipning utrolig flot og markeret.

Men tilbage til gårdspladsen. Langs bagsiden af det oprindelige stuehus var der plantet både rolige planter og mere dramatiske bede

Det så flot ud med bregner m.m. op ad det gamle murværk

På den anden side af gårdspladsen var der en nyere lade. Og så var der nogle gigantiske støbte trug.

På den anden side af det oprindelige stuehus var der en forholdsvis traditionel have med store træer, bede, klippede hække osv

Men helt traditionelt er det nu ikke, når man kommer nærmere på. Her har en lille græs fået lov til at selvså sig i spækkerne mellem fliserne på terrassen.

Den traditionelle have og græshaven var adskilt af den formklippede hæk, jeg viste tidlige og af et haveelement, som jeg viser tættere på

Det var imponerende flot og enkelt. En cirkel bygget op af mursten med klippet taks imellem og beplantet med en høj græs, jeg formoder det er Malepartus

Her ses rumdelerne tættere på. Der var også et trin ned, så man følte man gik ned i en anden del af haven

Som på resten af vores tur, så småregnede det. Billederne er derfor lidt mørke

Bedene var flotte, men stemningen får jeg slet ikke med på billederne. I må tage til takke med det, jeg kan vise. Jeg havde bare mit lille Canon til at tage billeder, medens mange af de øvrige gæster havde kæmpe kameraer og store linser.

Her synes jeg godt man kan ane den lethed, der kendetegnede græshaven. Alle steder var der brugt planter i store grupper som på forskellig vis spillede op til hinanden enten i farver eller form. Mest det sidste.

På den anden side af gårdspladsen og småbygningerne ligger det nye hus. Der er et helt andet stramt udtryk både over hus og haveanlæg.

Det var et flot, flot syn med alle de Calamagrostis, der står i bedet foran huset.

Haven omkring det nye hus var bygget mere strengt op i lige bede, som kun var en meters penge brede - måske 5-6 stykker ved siden af hinanden. Området ned til det nye hus var beplantet, men på en eller anden måde lignede det, at det var ved at gro efter. Måske var vi også ved at være mættede af indtryk. Skulle Jeres vej falde forbi, så snyd endelig ikke Jer selv for oplevelsen af en mesters værk. Den skal opleves.

Hermed slut på min lille rejsereportage :) Mon der var nogen, der holdt ud helt indtil nu ?