Jeffersonia

For en del år siden var jeg sammen med min mor på udflugt med haveselskabet. I én af haverne var der plantesalg, og der stod en lille plante med de yndigste blade. De lignede små sommerfuglevinger. Den måtte jeg jo eje og vel hjemme blev den plantet. Og glemt. Den levede en lidt kummerlig tilværelse, blev flyttet et par gange inden den fik sin endelige plads, da vi lavede et skovbed.
Og så begyndte den at blomstre.
Jeg er hvert år lige lykkelig, når de små snebolde dukker op. Og den får også de mest fantastiske frøkapsler.

 Jeg fandt senere ud af, at der også er en blå variant, og straks gik jagten ind. Jeg var heldig på markedet på Clausholm og bragte stolt en bette plante hjem. Og næste forår kunne jeg ikke finde den. Jeg lå på knæ i bedet og søgte, hvor jeg troede jeg havde plantet den. Og lige pludselig var den der. Med de sødeste små let brunlige blade med en rød kant. Bladformen er anderledes end på den hvide, men også meget dekorative. Jeg viste et næsten tilsvarende billede i går, men nu har jeg lært at stille lidt  mere skarpt :)

Der er ved at komme liv i havedammen. For kort tid siden var vandet meget uklart, men nu er det så klart, at vi kan se helt ned på bunden. Salamanderne er begyndt at svømme rundt derude og de små vårfluelarver render rundt på planterne og på bunden, tæt pakket ind i små sten og kviste.
Posthornsneglen sad helt oppe ved vandkanten og raspede i underlaget.