torsdag den 31. maj 2012

Chelsea Flowershow

I sidste uge gjorde jeg London usikker sammen med 5 haveveninder. Vi var i byen for at se Chelsea Flower show - for mit vedkommende for første gang. Jeg havde mange fantasier inden besøget, for jeg havde jo både hørt om haveudstillingen og set billeder, men det kan slet ikke beskrives - det skal opleves.

Formel 1 på en haveudstilling :)
Der var en skøn blanding af fantastiske blomsteropstillinger, haveanlæg, havekunst, haveartikler og der var de skøreste påfund samt nogle forfærdelige stande, som på deres egen skrækkelige måde var flotte. Uanset om de faldt i min smag eller ej, så var de alle omhyggeligt arrangeret. Ikke noget sjusk og halvfærdigt arbejde. Det er nok heller ikke så let at slippe igennem nåleøjet med at få en stand.

Men I skal se nogle af billederne nedenfor

Noget af det første vi så indenfor i show teltet var en udstilling med show aurikler. Meget pænt, ikke?  




For en skovbedsplanteelsker som mig var det slaraffenland at studere denne og lignende stande.


En absolut "in" plante i år er Geum. Vi så et utal af forskellige, men det var de rød/orange fyldte blomster, der dominerede.

Var det noget med en altertavle lavet af peberfrugter? Kirken skal jo forny sig, siges der.

Bare for at vise, hvor forskellige opstillinger der var. Behøver jeg at skrive, at denne ikke faldt i min smag :)

Tja, men det var flot lavet.



En billedramme og en bro i blomsterdekoration. Fantasien fejler ikke noget.

Det naturlige look, biodiversitet og at dyrke sine egne grøntsager er meget oppe i tiden. Og smukt er det samtidig.

Der var konkurrencer udendørs. De små haver havde temaet "hytter". Et filmhold var i fuld sving med at få et indslag i kassen.

Så stopfyldt var der med mennesker overalt, men alle var der jo i samme ærinde, så egentlig føltes det ikke så slemt.

Og så slutter jeg lige af med et billede, som måske kan være til inspiration, hvis nogle står for at skulle købe et nyt sofabord.


9 kommentarer:

  1. Tak for rundvisningen.
    Det ser spændende ud.
    Gode billeder.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  2. Tak for kigget ....de små demo haver er oftes de fineste , men alle de andre skøre ting blir ikke glemt med det samme ;-))))))))))

    SvarSlet
  3. Dejligt at se billeder, jeg har kun lige fået lagt mine ind. Du har helt ret i, at uanset om man kan lide det eller ej, så er hver enkel ting udført med omhu. Ikke noget klyt der.

    SvarSlet
  4. Hvad søren, var du også med derovre Ulla? Forsinket velkommen hjem. Skønne billeder!! Ved ikke lige med det sofabord der, men idéen er bestemt original, hihi.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  5. Hold da op det må være fantastisk at gå rundt der :-D
    Hvor er den lille pavillion dog sød, med den tætte beplantning omkring.
    Skægt sofabord :-D

    Marianne :-D

    SvarSlet
  6. Der er godt nok mange spøjse arrangementer, men fedt, at der bliver eksperimenteret.

    SvarSlet
  7. Jeg har også lige set en masse billeder fra Floriaden i Holland, jeg kender flere som har været der. Men bare dine få fotos fra Chelsea ser altså noget mere spændende ud. Det må være noget af en oplevelse

    SvarSlet
  8. Aj, hvor dejligt det må have været ! Jeg har har fuldt en hel del med på flere BBC radio udsendelser og jeg kunne virkelig godt tænke at opleve det selv.
    Show auriklerne er helt klart mit favorit billede, og så flodhesten! Var det ikke vildt svært at få billetter?
    Hilsner
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var så heldig, at Hanne, Tilst, sørgede for alt det praktiske. Som medlem af det engelske haveselskab har man mulighed for at købe billetter til den første dag, hvor der er åbent for publikum.

      På Hannes blog er der nogle fantastisk gode stemningsbilleder derfra.

      Slet