lørdag den 20. april 2013

Plantemarked i Kiekeberg

Det er lørdag, solen skinner, jeg har fri - kort sagt er det havevejr. Og hvad gør konen så? Hopper på bussen til plantemarkedet i Kiekeberg sammen med Haveselskabets Sønderjyllands afdeling.

Der var rigtig mange mennesker, men på billedet ser det slet ikke så slemt ud

Stedet med de dyre Hepatica. Jeg så én hvor der stod 1500!!

Foderhuse  med beplantning på taget. Rigtig søde, men jeg tror nu ikke taget kan holde til det, når fuglene slider på det.

Fra det jeg kalder "tingel-tangel afdelingen". Men de er da lidt sjove, synes jeg.

Dagens høst. Jeg var nødt til at begrænse mig, for jeg var på gåben i dag.

  
Tulipa humilis alba coerulea oculata. 
Jeg købte løg af Tulipa humilis alba coerulea oculata i efteråret og de er ved at dukke op i haven, men jeg synes altså at knoppen tegner lidt vel rødlig, til at det kan være den rigtige. Så jeg købte en potte, hvor de var i blomst.

Ellers købte jeg:
En Disporum med næsten hvide blomster
Soldanella villosa
Anemonella 'Shoafs' double
Lathyrus vernus 'Regenbogen'
Erythronium dens canis 'Lilac Wonder' - har jeg muligvis i forvejen, men jeg ville ærgre mig, hvis jeg huskede forkert!
Broget vårskærm, som jeg også har i forvejen, men den står og krykker, så nu prøver jeg med frisk plante.

Og så købte jeg en Paenoia daurica ssp. mlokosewitschii 'sämlingen' - det er jo så en lykkepose, men det kan jo ikke gå værre end galt, vel?


18 kommentarer:

  1. Mye fint du har fått kjøpt i dag! Hepatica kan være dyre, ja, men 1500 kr er veldig dyrt synes jeg. De tulipanene var vakre! God aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit, jeg er bange for, at det er Euro

      Slet
  2. Spændende, hvordan pæonen viser sig at se ud. Var gåbenene tænkt som en form for selvjustits?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gav 9 euro for min lille plante og kort efter så jeg på en stand, hvor de havde en stor plante med knopper i til 30 euro. Men jeg ville ikke købe 2, måske fortryder jeg, men det er der ikke noget at gøre ved.

      Næh, gåbenene har absolut intet med selvjustits at gøre. Min mand har eftermiddagsarbejde, så han satte cyklen af i morges, da han kørte mig op til P-pladsen. Og gæt lige, hvem der havde glemt nøglen derhjemme!

      Slet
  3. Hej Ulla.
    Har lige for nylig hørt om dette marked, gennem en fra havebestyrelsen. Spændende at se billeder derfra. Det er nogle fine planter du har købt dig, ikke sådan nogen man lige finder alle steder.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et rigtig godt marked. Det er 4. gang jeg er med om foråret. Jeg synes det er spændende med alle de forhandlere, der kommer fra nær og fjern.
      Har du set udstillerlisten?
      http://www.kiekeberg-museum.de/uploads/media/Ausstellerliste_Pflanzenmarkt_Fruehjahr_2013.pdf

      Slet
  4. Hej Ulla

    Det lyder som en dejlig dag i det tyske!

    Det bliver spændende at følge dine blå humilis tulipaner - både de pottede og dem du (forhåbentlig) har i haven;)

    Du må have en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig god dag, hvor jeg også traf nye planteentusiaster.
      Også en god aften til dig.

      Slet
  5. Her bliver jeg lige en lille smule misundelig, sådan en tur kunne jeg godt tænke mig, men det går ikke, og så har jeg sparet de penge :) Det ser ud til at være en spændende kurvfuld, du har erhvervet dig. Men nogen af priserne var hambre, sådan er det, når man er samler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skulle unde dig en tur derned engang, måske weekend i Hamborg området. Der skulle være spændende planteskoler i nærheden, så vidt jeg husker én med spændende Clematis.

      Slet
  6. Hei Ulla.
    Så flott marked, jeg elsker sånne med masse hageting og blomster.
    Nydelige planter du har valgt og tulipanene er jo så vakre.
    God lørdagskveld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også svært ved ikke at tage afsted. Der er virkelig mange ting at kigge på.

      Slet
  7. Dejligt med billeder fra et sted, jeg ikke sådan lige kommer forbi!
    Det var en masse dejligt planter, der hoppede op i kurven til dig.
    En regnbue-lathyrus....den bliver spændende at se live hos dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lille lathyrus var absolut et impuls køb. Den stod og fristede med sine friske farver. Lige nu ved jeg ikke, hvor den skal plantes, men jeg finder nok et sted.

      Slet
  8. Hej Ulla.Spændende tur du har været på.Har godt læst om stedet,men det er lidt langt væk for mig.Dejlige planter du har købt......dem må du vise når di blomstre-God søndag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du bor på Sjælland, ikke? Jeg mener der nogle år er busture ned til markedet.

      Slet
  9. Ajjjj havde jeg tænkt mig om havde du fået en mail....vi er en stor gruppe nordjyder som kender hinanden på kryds og tværs (og en del kender du Ulla) vi mødes næsten fast hvert år oppe ved kaffe huset hønsene kl 14 og tjekke ud hvor den og den har hvad. Vi er en gruppe på 3 biler som kører selv dagen før og tjekker planteskole ud på vej mod Hamburg og så overnatter vi alle i hotellet som ligger til Kielberg. Super tur og ALT for mange planter med hjem
    Har dog aldrig været der om sensommer
    Fine blomster du har købt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg havde tænkt mig lidt om, så havde jeg da også spurgt. Jeg ved jo, du plejer at være der. Lidt øv, for når man har kendt nogle via nettet et par år, så er det rigtig sjovt lige at sige hej i det virkelige liv.
      Hvor lyder det hyggeligt med den flok, I er afsted.
      I år var jeg helt alene afsted, fordi min mand skulle på arbejde - derfor busselskabet, ellers plejer vi også at køre selv og invitere nogle venner med.

      Slet