tirsdag den 14. maj 2013

Vil I se mit ukrudt?

Fra fordøren, hvor vi ikke kommer så tit, og op til frugthaven har vi lagt en sti af brudfliser. Mellem fliserne plantede vi små trædebregner, men de ville ikke rigtig trives. Et pileflethegn, som var rumadskiller op til frugthaven og kompostbeholderne havde set bedre dage, så det blev pillet ned.
Egentlig skulle det hele ordnes, men har fået lov at ligge i 2 år medens andre haveprojekter var mere interessante.
Da jeg i eftermiddags havde et ærinde i frugthaven faldt mine øjne på noget ukrudt mellem fliserne.
Orkideerne må være kommet fra frø fra de planter, vi har ved havedammen.

Mellem frugthaven og højbedene har vi i nogle år efterhånden haft flis. Det har holdt ukrudtet fint væk, men nu trænger det til at skiftes ud, for ukrudtet vælter frem i år.
I den næsten omsatte flis under plantebordene er der dukket pæoner op!

Og så til lidt andet end ukrudt.
Det er godt nok  ikke ukrudt - men de gror som ukrudt efter de har etableret sig i skovbedet.

Jeg er kommet til at plante en hortensia oven i denne Trillium. Én af dem må holde flyttedag.

26 kommentarer:

  1. jeg kan rigtig godt lide dit ukrudt.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg hilser det skam også velkommen :)

      Slet
  2. Ja, ugresset ditt skulle jeg gjerne hatt :-) Så flotte dine trillium er!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er rigtig glad for den store buket, som den efterhånden danner. Så ser det ud af noget.

      Slet
  3. Smukt ukrudt. Sjovt med orkideen. Nogle gange er der nogle områder der bliver nedprioteret lidt, hvor der så sker rigtig meget et andet sted. Det er jo det der gør en have spændende og levende.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og utroligt, de mærkelige steder planter dukker op

      Slet
  4. Sådan noget ukrudt gad jeg godt have, Ulla ;) Men ja, hvis man kan holde snitterne fra noget i en tid, så får man indimellem gevaldige overraskelser.

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker den slags overraskelser og soler mig med, at jeg gør det rigtige ved ikke at luge så flittigt.

      Slet
  5. Ja det må jeg sige, det er ikke så tosset noget ukrudt du har. Hvis mine trillium vil gro som ukrudt, vil det glæde mig meget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det måtte rigtig gerne smitte på nogle af de andre trillium jeg har

      Slet
  6. Hej Ulla.Ja! det er da spændende ting der dukker op hos dig.
    Smukke trillium,og sjovt med den fine orkide.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg synes også det var sjovt, at den havde flyttet sig uden om huset og helt op i den anden ende af haven

      Slet
  7. Hej Ulla. - Sikke en fin orkide :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den stammer helt oprindeligt fra en potte med violfrøstjerne, som vi fik på et besøg i en åben have.

      Slet
  8. Jeg kan bedre lide dit ukrudt, end mit eget. Jeg er ved at drukne i skvalderkål! Det er vist mange år siden der er nogen der har luget i denne have!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg foretrækker nu også mit eget frem for skvalderkål, som vi 7-9-13 ikke har i haven

      Slet
  9. Jamen det er da slet ikke så værst...

    SvarSlet
  10. Det er da noget vildt eksotisk ukrudt, du holder dig! Spændende! Sådan noget ukrudt vil jeg da gerne have.
    Hvor er den smuk den hvide trillium.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan også rigtig godt lide den enkle hvide

      Slet
  11. Hej Ulla

    Det ser da bare fantastisk ud:)

    Tror du pæonen er fra frø - eller en lille del af roden?

    Dine trillium ser ud til rigtig at trives!

    Ha en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg tænker godt efter, så havde jeg en pæon, som skulle med på havemarked stående i potte på det sted. Og da jeg tog den, havde den sendt rødder ned i flisen. Så det er nok derfra, de nye planter er dukket op.

      Slet
  12. Nogle gange lønner det sig at lade ukrudtet gro, for så dukker der pludselig andre skønne frøsåede planter op, så du kan godt være stolt af dit ukrudt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev også meget glad, da jeg så det

      Slet
  13. Hej Ulla.
    Det må jeg nok sige, du har noget MEGET interessant ukrudt. Det kunne åbenbart betale sig, ikke at være så grundig. Måske du vil bytte med nogle meget smukke, hvide snerler og Japansk Pileurt?
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ellers lidt af et tilbud, fnis.

      Slet