onsdag den 26. juni 2013

Når et enkelt plantekøb griber om sig

I lørdags var vi på den årlige udflugt med Haveselskabet og i år gik turen til Fyn, hvor vi bl.a. besøgte Den frodige have. Her så jeg bl.a. en rigtig fin Geranium, som viste sig at være Geranium nodosum. Den havde jeg ikke set før og havde derfor heller ikke tidligere vidst, at den kunne jeg ikke leve uden! Men det vidste jeg så lørdag aften, hvor jagten gik ind og sandelig om jeg ikke fandt den hos Susanne.

Tirsdag afleverede posten en pakke hos mig (og tak for bonusplanten, Susanne). Det passede jo rigtig fint med, at jeg har fri om onsdagen.
Og det var så først her i formiddags, hvor jeg bevæbnet med planteskovl og planter bevægede mig ned i haven, at det slog mig at jeg forresten ingen ledig plads havde til den!
Så er gode råd jo dyre og da mit blik faldt på vårkærminden, som ganske uhæmmet har boltret sig under pærekvæden, ja så var planen klar: den måtte væk. Det tog et par timer at grave planterne væk, og godt at jeg tog den beslutning. For det viste sig, at vårkærminden havde sneget sig ind over en lille Ashwoodjulerose, en tudselilje, en mørk bregne og så dukkede der en underlig lys "tingest" frem. Jeg tror det er en plante, jeg købte på markedet i Kiekeberg for et par år siden, Eomecon. Den har ikke vist sig siden og jeg har fået at vide, at den ikke er hårdfør her hos os.
Men som det kan ses, så gav det rigtig meget plads til nye planter. 



Der plejer at være lige så tæt plantet som i dette afsnit af bedet. 

Og så er der forresten kommet blomst i Anemone rivularis


20 kommentarer:

  1. Ja, det er i grunnen merkelig at det stadig dukker opp nye planter som vi plutselig må ha... ;-) Det er så flott og frodig hos deg nå. Geranium er vel snart den eneste "dillen" jeg ikke har hatt. Jeg er engstelig for at jeg kan bli smittet, så jeg lar være å se for mye på de ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også slem til at få diller, men har nok desværre ikke så stor held med at slippe udenom :)

      Slet
  2. Det kender jeg godt, det med en ganske uundværlig plante :-) Det var dejligt at du fik ryddet lidt, måske der bliver plads til endnu en uundværlig :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg øjnede også straks muligheden for flere planter, ellers bliver der jo lidt bart

      Slet
  3. Så fin. Er det den, der visner helt væk om sommeren for så at komme helt forfra?

    Du fik mig lige til at tænke på Susannes dejlige have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej faktisk er det den, som jeg for flere år siden fik af dig. Nu har den gjort sin pligt som hurtig aflukker for ukrudtet.
      Susannes have har jeg til gode endnu :)

      Slet
    2. Du smutter bare forbi en dag Ulla. Din vej går jo jævnligt til det midt jydske :O)

      Slet
  4. hej Ulla

    Ja man bliver indimellem overrasket - også når planterne flytter sig, har en lilje der flytter sig en 25cm hvert år:)

    Køn anemone, flotte stålblå pollen!

    Ha en dejlig aften:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også netop de blå pollen jeg faldt for, da jeg så den på et plantemarked.

      Slet
  5. Ja sandelig fik du plads. Mon ikke vi alle kender det med en plante, man ikke kan leve uden. Jeg har også altid noget, der kan blive erstattet. Løvefod for eksempel er jo en der breder sig. Så sød den er din anemone rivularis.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg kan bare ikke så godt lide at smide noget væk, så jeg er ikke for god til at rydde de dominerende.

      Slet
  6. Godt du fik skabt plads til mere spændende planter. Pludselig tager nogle ting bare over, men spændende at der dukkede gemte/glemte planter op under vårkærminden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var faktisk overrasket over, at flere planter havde overlevet vårkærmindens kvælertag.

      Slet
  7. Dejligt med havebesøg, og selvfølgelig skal man da have noget nyt med sig hjem, hvadenten det er fra haven selv eller som inspiration til indkøb. Anemonen er bare så smuk :)

    SvarSlet
  8. Jeg vidste ikke, at vårkærminden var så slem, jeg må vist have kigget til mine. Jeg har mange rundt omkring. Det farlige ved så tæt en beplantning, er at man ikke ser og husker de små sarte, man har plantet der. Anemonen er meget smuk.

    SvarSlet
  9. Hej Ulla.Ja! det besøg betød jo at du nu har fået et helt nyt bed.Og det er da ikke så værst.Tilmed så dukkede der jo planter op du helt havde glemt.
    Nu må vi jo se dit nye bed når du har fået det plantet til God dag Jette

    SvarSlet
  10. Der var du godt nok hurtig - geranien nåede vel ikke engang at komme på din ønskeliste? Forfærdeligt med al den bare jord :-}

    SvarSlet
  11. Hvor er den Anemone skøn med de blå støvdragere. og sikken en dejlig masse ny plads at finde planter til :)

    Den der Eucomis fik jeg også sidste år, og havde fået at vide den ikke var hårdfør, men den er kommet i år igen, og er større, det ender vel med jeg finder ud af hvad det er :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  12. Wow den anemonen var så nydelig, så heldig du er som har den i hagen din.
    God lørdag fra Marit.

    SvarSlet
  13. ja nogen gange så er der planter som næsten trives for godt, men det var jo udmærket at du så fik plads til noget nyt.

    SvarSlet