Fra ordbog over det danske sprog: sysle, v. [ˈsyslə] -ede. vbs. (nu lidt gldgs. ell. dial. ell. m. overgang til bet. 3) besørge, udføre, være beskæftiget med lettere legemligt arbejde; navnlig om (lettere) husligt arbejde, husflid, havearbejde, fritidsbeskæftigelse olgn.
Ud fra ovenstående er overskriften vist lidt misvisende, for hvor har vi knoklet og svedt i den forløbne uge. Der har ikke været meget "lettere" over arbejdet, men vi har hygget os trods sliddet.
Vi har nu i nogle år været i gang med at forbinde vore to havedamme med en bæk men af forskellige årsager har projektet trukket ud. Men nu skulle det være - bækken skulle være færdig. Der er arbejdet med sten og ler i lange baner. Der kommer billeder senere, når det hele har sat sig og der er blevet plantet.
Første billede viser den store havedam ved terrassen. Her har vi renset godt og grundigt op i vegetationen, men det kan vist godt tåle at blive reduceret yderligere. Planterne ligger på kanten af terrassen et par dage, så evt. vanddyr kan redde sig ud og ned i dammen igen.
I hjørnet nederst til venstre stod en dunhammer, som nu har holdt flyttedag hen til bækkens udløb. Det kribler for at plante hjørnet til, men jeg må pænt vente, til det har sat sig. Lige nu ligger der brosten ovenpå klynerne, så de ikke sejler deres vej.
I baggrunden anes en stige! Den blev stillet op med et tæppe hen over, så vi kunne sidde en smule i skygge medens der blev arbejdet med bækken.
Der er flere end os, der arbejder på bækken. Solsortene er meget hårde ved klynerne. Nogle steder har de næsten nappet halvdelen af klynerne. Vi vil lave et forsøg, hvor vi pakker en klyne ind i kyllingenet og prikler planter ned mellem tråden. Hvis det ikke lykkes, så må vi nok slutte fred med solsortene og glæde os over, at ungerne ligger i dejlig sphagnum. Midt i billedet ses forøvrigt et forsøg. Jeg har altid hørt og læst, at "den røde baron" skulle stå tørt, men så fandt jeg den på en planteskole under vandplanter. Det kunne højst gå galt blev jeg bekræftet i af Jens Thejsen, da vi var til haveforedrag om græsser. Den har stået med rødderne i sumpzonen hele vinteren og ser ud til at have det ganske fint.
Sidste billede er fra skovdammen. Her har vi næsten fordoblet vandspejlet, da tranebærrene langs kanten blev skåret ind til kanten af dammen. Nogle steder var vi nødt til at udskifte kanten, derfor ligger der også sten på kanten heroppe. Klog af skade lader vi dem blive liggende et par måneder inden de fjernes.
Hej Ulla
SvarSletDet ser godt ud- noget af et anlæg!
Glæder mig til at følge det hele fremover!
Ha en dejlig dag
Tak og i lige måde
SletSysle sier vi også her i Norge om det samme. Det er i det store og hele mye i vårt språk som er en arv fra den gangen Norge var under Danmark. Det er sikkert også derfor det er for oss så lett å forstå dansk. Bortsett fra klynerne. Hva er det? ;-)
SvarSletFlott hagedam du har. Det er mye jobb å utvide en dam, ja. Det er ikke så mye skygge her heller, så en må være litt kreativ for å finne det for tiden. I går satt vi under en stor formklippet gran :-)
Klyner er tørve blokke. Vi bruger dem meget i haven, da de er gode til at markere kanter.
SletTakk, da vet jeg det. De kalles for torvblokker her i Norge :-)
SletJeg kan godt forstå, at du synes, at sysler ikke helt matcher jeres kæmpeprojekt. DEt bliver spændende at se, hvordan det hele udvikler sig. Ja klyner er utroligt populære hos fuglene.
SvarSletVi kan heldigvis skimte enden af projektet. For det har været et kæmpeprojekt - noget større end vi havde forestillet os i vores optimisme.
SletDet skal nok blive flot, respekt at I har kunnet arbejde hårdt i den varme. Kan vandplanterne godt stå et par dage uden vand uden at tage skade? Mine åkander trænger til at blive delt. Min blodgræs kan stort set gro alle vegne både vådt og tørt.
SvarSletVi har ikke tømt dammene helt, så planterne har stået delvist i vand.
SletJeg havde ikke før hørt om blodgræs placeret vådt, men det ser ud til at være fint.
Hej Ulla.Et spændende projekt i er i gang med........men sikke et stort arbejde.Glæder mig til at se det færdige resultat.Jeg har også et par blodgræs og de overlevede vinteren.God aften Jette
SvarSletJeg har tidligere haft blodgræs, men i en krukke, som overvintrede i drivhuset. den gik til gengæld til sidste år. Jeg har nok vandet for lidt.
SletDet ser ud til at blive godt.
SvarSletJeg glæder mig til at se billeder af det færdige resultat.
Ha´ en dejlig dag.
Tak :)
SletDet bliver da helt fantastisk både for jer og fuglene og smådyrene. Og tænk hvor kan der blive plads til mange Etageprimulaer (jeg har et ulykkeligt kærlighedsforhold til Etageprimulaer her i min tørre have :) )
SvarSletJeg har også prøvet med etageprimula et par gange og endelig ser det ud til at lykkes
SletDet er så dejligt med vand i haven. Det er noget jeg ønsker mig. Det kommer til at se godt ud. Og der findes så mange flotte vandplanter.
SvarSletJa, der er mange spændende vandplanter. Det er nu mest kantplanter vi skal have fat i. Dammene har vi jo haft i flere år.
SletSå flott dam du har, det er så fint med en grønn oase i hagen.
SvarSletGod sommerkveld fra Marit.
Hold da op hvor er i flittige her i varmen. Men det er jo fantastisk dejligt at få lavet sådan et projekt. Det er skønt med sådan et fælles ferieprojekt.
SvarSletHej Ulla
SvarSletHvor ser det bare godt ud, og en lækker kant de klyner danner.. spændende spændende.. jeg glæder mig til at se mere :)
KH
Marianne
Din skovdam er da bare dejlig. Vand i haven er en skøn ting.
SvarSletVenlig Hilsen
Jette