Fuglekasser og fint besøg

Endelig fik vi renset fuglekasserne. Det plejer vi at gøre i vinterferien, men i år var det bare for koldt. Og bagefter har vi døjet med en langvarig influenza. Men nu skulle det være.
Fuglekasserne lavede vi for mere end 15 år siden og de fleste holder endnu.

 Der var reder i langt de fleste - kun 2 var uden rede, men til gengæld fuld af fugleklatter, så fuglene har nok søgt ly for vinteren i kasserne.

Umiddelbart ser den døde fugl også for frisk ud til at være en unge fra sidste år. Men nu er kassen renset, skoldet og klar til en ny sæson. Jeg har fået hestehår af en haveven, så der er lidt materialer at fore rederne med.

Buster hjalp som sædvanligt godt til - eller også var den bare i vejen :)


Og til slut et par grumsede billeder af den fine gæst: en stillits. Jeg så den forleden, men kun i et kort glimt. I dag har den vimset rundt ved foderbrædtet i lang tid. 

Vintergæk vase

Min trefløjede vase til vintergækker er nu kommet i brug igen

Lange Nase

 I 2011 købte vi en potte med 4 bittesmå fyldte Eranthis på markedet i Kiekeberg. Vi gav den fyrstelige sum af 10 Euro for potten. I år er den ene Eranthis sprunget ud og for mig at se ser den ikke specielt fyldt ud. Jeg har vist bare betalt 75 kr for 4 helt almindelige Eranthis.

Knap så fyldt som forventet :)

Til gengæld er der ingen tvivl om at den næste Eranthis er den bleggule Schwefelglanz.

 

Jeg har været i haven i dag og har fået klippet alle bladene af juleroserne. Årets første julerose er sprunget ud og nu varer det ikke længe med resten. Det er en skøn tid, vi går i møde.

Jeg fandt også disse 3 spirer. Det er en gøgeurt, som jeg købte på marked i Århus i efteråret. Sælgeren vidste ikke hvilken, så det bliver spændende at se. Den er lidt tidligt fremme, synes jeg.

Bergenia 'Winterglut' lever op til sit navn.

Forårsfavoritter

Det er svært at vælge 3 blandt alle de planter, som jeg længes efter skal vise sig i haven.
Men hårdt presset, så bliver det disse:

Vårskærm - Hacquetia epipactis indtager nok en førsteplads

 

Allerede nu er den ved at bryde jorden.

Vårskærmen er fra starten plantet i vores skovbed og den breder sig  vældigt, bl.a. frøsår den sig i stierne, men det skal den nu være velkommen til. Jeg flytter bare de små planter op i bedet.


Dette brogede eksemplar så vi i Sverige. Jeg ville ønske min egen plante  ville blive lige så stor og frodig

Min næste favorit er Iris reticulata 'Katharine Hodgkin'

De bryder jorden og står ranke som små soldater. Jeg har snydt mig til et tidligt syn i år, for jeg fandt dem til 10 kr. for en potte med 4 løg - jeg købte 10 potter og nu er sidste hold inde i stuen. De skal plantes ud, når jorden er til det.

Min sidste favorit er en narcis

Jeg kender ikke det korrekte navn på den. Jeg har fået den af min mor, som har den med fra sin barndoms have. Hun kalder den 'Josef', men om det passer ved jeg ikke. Det er også lige meget. Jeg passer rigtig godt på den, for mor er ikke af de yngste længere og hun fryder sig lige så meget som mig hvert år, når den dukker op. Desværre breder den sig ikke hos mig.

Sydbøg - Nothofagus antarctica

Sydbøg - ét af mine yndlingstræer

Da vi havde boet i vores hus 4-5 år besluttede vi, at vi ville have gode råd af en havekonsulent. Det blev Erik Kiel, som dengang var Haveselskabets konsulent i området. Èn af de ting, vi spurgte ham om var, om han kunne anbefale et træ, som kunne give en let skygge på terrassen og hindre solen i at skinne ind gennem køkkenvinduet, når vi sad og spiste. Han foreslog en Sydbøg. Det var ikke et træ vi kendte, men ud fra beskrivelsen, så lød det lige som det, vi efterlyste.

Af sted til planteskolen, hvor vi fandt et lille fint træ. Det var oven i løbet rørende billigt, omkring 125 kr, mener jeg at kunne huske.

Træet blev plantet i 1991 og så stod det ellers bare og passede sig selv.

Sydbøg 1991

Allerede i 1999 var det blevet et stort flot træ og i stormen d. 3. december 1999 var det nær gået galt. Stormen rev og sled i træet og efterfølgende stod stammen knap så lige. Lidt fik vi dog rettet op på det.
Men for at begrænse skaderne ved evt. efterfølgende storme, så beskar vi toppen af de tre hovedstammer, noget vi ellers ikke er vilde med - at beskære, altså.
Jeg har ingen billeder af det, så jeg kan desværre ikke vise det frem. Træet groede lystigt videre. Hvor der var fjernet en gren var der bare en anden der tog over. Og vi kapitulerede, for træet er jo så smukt med den særprægede vækstform og de kringlede, nogle gange næsten vandrette, grene.
Dog plantede vi for en sikkerheds skyld en ekstra Sydbøg for enden af det store Rhododendronbed. For hvis vi nu skulle fælde den første Sydbøg......

Sydbøg nr. 2 står for enden af Rhododendronbedet. Billedet er fra 2002.

September 2000 - ikke til at se, at træet var blevet beskåret i foråret

Så galt er det heldigvis ikke gået. Træet står der endnu, 22 år efter at vi plantede det og det er smukkere end nogensinde. I daglig tale hedder det "fugletræet" her i huset. For vi bruger træet til foderautomaterne, så der er et mylder af små og store fugle lige uden for vinduet. 

September 2010 - nu er de flotte stammer mere synlige.

Eranthis i hækken og juleroser i drivhuset

 Under bøgehækkens beskyttende grene og i ly af garagen er de første Eranthis nu tittet frem. De står, så vi går lige forbi dem, hver gang vi skal ud af døren. Det er slet ikke så tosset. Godt tænkt af myrerne, eller hvem der nu har sørget for at frøene havnede der.

 
For et par år siden flyttede vi en gammel julerose fra ét bed til et andet. I den forbindelse dukkede der et hav af småplanter frem. Min mand kunne ikke nænne at kassere denne rigdom af juleroser, så han pottede dem alle. Der var flere end 50 planter. De har stået i et plejebed og familie og venner har fået planter med hjem.

Tidlig vinter flyttede vi resten af planterne ind i drivhuset. Vi fyldte sand ned i hullet, hvor kapilærkasserne plejer at stå, og så plantede vi juleroserne ud. 

Hvor bliver maden af?

Den ventede længe, men måtte flyve med uforrettet sag