Chelsea Flowershow

I sidste uge gjorde jeg London usikker sammen med 5 haveveninder. Vi var i byen for at se Chelsea Flower show - for mit vedkommende for første gang. Jeg havde mange fantasier inden besøget, for jeg havde jo både hørt om haveudstillingen og set billeder, men det kan slet ikke beskrives - det skal opleves.

Formel 1 på en haveudstilling :)

Der var en skøn blanding af fantastiske blomsteropstillinger, haveanlæg, havekunst, haveartikler og der var de skøreste påfund samt nogle forfærdelige stande, som på deres egen skrækkelige måde var flotte. Uanset om de faldt i min smag eller ej, så var de alle omhyggeligt arrangeret. Ikke noget sjusk og halvfærdigt arbejde. Det er nok heller ikke så let at slippe igennem nåleøjet med at få en stand.

Men I skal se nogle af billederne nedenfor

Noget af det første vi så indenfor i show teltet var en udstilling med show aurikler. Meget pænt, ikke?

 

 

For en skovbedsplanteelsker som mig var det slaraffenland at studere denne og lignende stande.

En absolut "in" plante i år er Geum. Vi så et utal af forskellige, men det var de rød/orange fyldte blomster, der dominerede.

Var det noget med en altertavle lavet af peberfrugter? Kirken skal jo forny sig, siges der.

Bare for at vise, hvor forskellige opstillinger der var. Behøver jeg at skrive, at denne ikke faldt i min smag :)

Tja, men det var flot lavet.

En billedramme og en bro i blomsterdekoration. Fantasien fejler ikke noget.

Det naturlige look, biodiversitet og at dyrke sine egne grøntsager er meget oppe i tiden. Og smukt er det samtidig.

Der var konkurrencer udendørs. De små haver havde temaet "hytter". Et filmhold var i fuld sving med at få et indslag i kassen.

Så stopfyldt var der med mennesker overalt, men alle var der jo i samme ærinde, så egentlig føltes det ikke så slemt.

Og så slutter jeg lige af med et billede, som måske kan være til inspiration, hvis nogle står for at skulle købe et nyt sofabord.

Sneklokker kommer vrimlende....

Sneklokketræet har været igennem en del i sit korte haveliv. Først knækkede toppen. Næste år frøs den nye top væk. Og sidste år flyttede vi træet og skar nogle grene ind, så det kunne stå på det nye voksested. Og i år hænger der så små fine hvide klokker fra alle grenene. Yndigt ser det ud, det lille træ. I en havevens have er det et fuldt udvokset træ og det er noget af et syn, men vi glæder os nu også over vores lille træ.

Orkideerne springer ud. Og i aften driller billedbehandlingsprogrammet mig rigtig, så jeg ikke kan få vendt billederne. I haven står de altså lodret :)




Orchis militaris




Dactylorhiza majalis




Nok en D. majalis




D. incarnata



Majgøgeurt til tiden

Så kom der blomst i majgøgeurten. Det hele startede som en enkelt plante, som vores datter fik som bonusplante i en potte med en violfrøstjerne da hun var omkring 10-12 år. Vi fik allernådigst lov til at plante den i haven og nu 10 år efter har den bredt sig godt. Den stortrives i sumpzonen ved havedammen. Sidste år talte jeg mere end 80 planter, hvoraf mere end halvdelen var i blomst, medens de resterende kun var bladpar. Nu har vi rodet og regeret i sumpzonen, så jeg er spændt på, hvor mange der har overlevet.

Bukkeblad er også kommet i blomst

Et kig ud over staude og rosenhaven bag vores buede bøgehæk

 

 

 

 

 

 

 

Jeg troede de 2 viste trillium var samme slags, men der er stor forskel inde i selve blomsten

Trillium Grandiflorum - har jeg nok vist før, men den er bare så fin lige nu

Jeg havde glemt jeg havde denne gule trillium :)

Et udpluk af bunden i skovbedet. 

Geum 'Lionel Cox'

En varm gul Geum uden navn, en foræring fra en god planteven

Kattens livret

Sidste år opdagede vi, at vores kat var fuldstændig syg med knopperne på kamæleon busken. Der må være et eller andet i planten, som tiltrækker den.
Lykke er, når den kan lokke husets søn til at gå helt tæt på planten, som er espalieret ved vores terrasse. Så sidder den nok så fornøjet og gnasker i de spæde skud. Lidt forkælet er man jo....

Katten slap planten og lurede på, om jeg mon ville jage den væk :)

Denne lille viol har blade, som næsten ligner rucola

Hjertetræet ved bagdøren.

Musehaler og fruesko

Tja, for ikke-haveinteresserede lyder det nok mærkeligt, at man er ved at dåne over synet af 2 små spirer, som dukker frem fra dækket af fyrrenåle. Eller over spydene fra musehalerne, som lige pludselig er der, selv om der intet var at se for få dage siden. Men så er det jo godt, at der findes ligesindede, som ikke ryster overbærende på hovedet af én.

Musehaler - uden haler :)

Jeg har læst, at når fruesko først begynder at dele sig, så kan man drage et lettelsens suk, for så har den taget fat.

 

Lige før Azaleaen springer ud. Jeg kan rigtig godt lide den på dette stadie.

Arvegods fra min mor, som har den fra sin mor. De kalder den 'Josef'. Om det er det officielle navn er uvist, men det hedder den hos os.

 

En tiarella jeg købte på min allerførste tur til Kiekeberg

Og denne havde jeg såmænd fuldstændig glemt, at jeg havde

Den ene frøstand på Erythronium californicum ser ud til at give frø

Endelig lykkedes det at få et nogenlunde billede af den hvide Glaucidium

Denne Trillium grandiflorum delte vi i småstykker for nogle år siden. De har forgrenet sig, så i år tæller buketten mere end 30 blomster

Og så til sidst en absolut yndlingsplante, vortemælk. Er der noget så forårsagtigt som den?

Anemone trifolia

Pludselig var den sprunget ud - Anemone trifolia. Jeg lærte den først at kende sidste år, da vi var i Sverige. Den ligner jo vores egen anemone til en forveksling, men bladene er anderledes.

Og sørme om ikke også en lille viol viste blomst.

Trillium, hvor jeg selvfølgelig har forlagt navnet.

Regnvejrslørdag

Som mange andre her på bloggene, så havde jeg sat næsen op efter en havedag i går. Jeg var alene hjemme og billøs, så det passede rigtig godt med lugning af skovbedene, hvor jeg virkelig skal passe på, hvad der dukker op. Men det regnede bare og var koldt, så jeg måtte ty til havebøger i stedet. Hen på eftermiddagen blev der tørvejr og jeg kunne komme lidt ud.

Hundetanden har blomstret længe nu.

Skovtulipanerne. Jeg har oprindeligt plantet flere steder, men det er kun denne ene klynge der kommer i år.

Jeg kan ikke huske navnet på denne anemone, men den har dannet en rigtig flot klat efterhånden. At forglemmigej så har sået sig ind i mellem synes jeg kun fremhæver anemonerne.

Også her er 2 planter gået sammen om 1 plads. Mon jeg kan nænne at skille dem? det må jeg lige tænke over.

Da gemalen kom fra arbejde var han fuld af haveenergi, så han gravede den store Gunnera op og delte den i passende stykker, som blev plantet i spande. Vi kan på den ene side godt lide planten, men er trætte af den periode den skal vinterdækkes og om foråret passes på, så den ikke får en snert af frost på de nye blade.