onsdag den 29. januar 2014

Sjaggerne kom forbi

En stor flok sjaggere landede i haven og kastede sig over æblerne, som jeg havde smidt ud til solsortene. De stakkels solsorte må bare se på, medens maden forsvinder i de andres næb.


Sjaggere på besøg





Jeg har kastet mig ud i kampen om landsdelens lækreste fuglerestaurant :) Faktisk har jeg fodret med denne menu længe: fedtsøjler, tørrede melorme, små fedtpiller med insekter i, solsikkekerner, hampfrø, nødder, almindelig fugleblanding og æbler i lange baner.

I formiddags satte jeg et foderhus af  plexiglas op på vinduet, så fuglene kommer tættere på. Jeg savner sydbøgen, som var vores "fugletræ". Nu står foderbrædtet ved bøgehækken, så fuglene kan flyve i ly for spurvehøgen, men det betyder også, at jeg ikke ser dem nær så godt som før.
Hvis billederne herunder er slørede, så skyldes det mine beskidte vinduer :)
Fedtet i glasset er meget eftertragtet

Ligeså er nødderne

Plexiglas-foderhuset, som nu er kommet op. De skal lige vænne sig til det.
Buster sidder og kigger på "maden"

fredag den 17. januar 2014

I en våd og mørk januar

kommer jeg ikke meget ud i haven. Det er mørkt, når jeg kommer fra arbejde og weekenderne har været fyldt ud med fødselsdage og arrangementer.

Men i dag har jeg fridag og jeg fik kigget til alle juleroserne, som begynder at dukke op. Der er rigtig mange på vej, så grangrenene er klar, hvis der skulle komme frost.

Jeg fik forleden en bogpakke og blandt bøgerne var "The book of Little Hostas". Der er så utroligt mange fine og jeg kan mærke, at en ny samle-dille er på vej :)  Jeg måtte ud og se, hvilke af disse små skønheder jeg har i haven - eller har haft, for foråret vil jo vise, hvilke der dukker op.

Men det, der fangede øjnene i dag var en kunstfærdig svamp, som sidder på en stamme af moseeg, som afgrænser Rhododendronbedet.

onsdag den 20. november 2013

Frossen fridag

Så fik vi også nattefrost. -2,5 gr. viste bilen i morges. Fuglene har fået ekstra fedtfoder i håbet om at lokke dem til at indtage den nye foderplads.

Sydbøgen, hvor vi normalt fodrer, stod nemlig ikke til at redde. Da vi fik kigget  rigtigt efter viste det sig, at der var en skade helt nede ved roden af træet, så den ene tredjedel af stammen var revnet. Nu ligger begge sydbøge  som h.h.v. brænde og flis. Det er nu for deprimerende et syn at vise, så i stedet er her et billede af en primula, som blomstrer på et helt forkert tidspunkt og en mosbeklædt klyne med et hvidt drys.

mandag den 28. oktober 2013

Stormen hærger lige nu

Jeg tog tidligt fra arbejde i dag, for min søn ringede og sagde, at den lille Sydbøg havde lagt sig ind over bøgehækken. Kort efter ringede han og sagde, at nu havde den store gamle Sydbøg lagt sig ind over taget.
Det er et trist syn, men heldigvis er hele rodklumpen vippet op, så jeg satser på, at vi kan vippe dem tilbage og få dem til at tage fat igen. Den store væltede også i stormen i 1999 og den har stået fint siden.

Nåh, ja, forresten, så skal vi vist have et nyt stakit!




torsdag den 10. oktober 2013

Ikke en tudselilje

... men en voksen (hale)tudse sammen med en (vand)lilje






et par af de rigtige

Desværre uden navne, da borte har taget skiltene.

onsdag den 9. oktober 2013

Høstfarver

Selvom det betyder, at vi går mod vinter, så elsker jeg høstfarverne. De er så småt begyndt at vise sig i haven.

Papirbarklønnen har et smukt farvespil

Stammen er endelig ved at få en tykkelse, så det ser ud af noget


Cornus Kousa bugner af små 'bolde' i år. Her er et lille udsnit af frugterne. Jeg turde ikke vente, til de var knaldrøde, for pludselig er de faldet af

En ny røn, som venter på at blive plantet. Den hedder Sorbus 'Atumn Spire'
Anemonopsis har sat en mængde frugter. Jeg er spændt på, om de kan sås - eller det vil sige om jeg kan få planter ud af det. Bemærk den lille linselus på stænglen