De første uger gik med at forberede havedagen i havekredsen. Bagefter var der en mærkedag, som fyldte lidt i hverdagen. Men endelig fik vi igen gang i vores arbejde med at anlægge en bæk.
For tiden arbejder vi med at færdiggøre kanterne i bækken. Folien har sat sig og kan efterhånden skæres af. Bækken er delt op i 4 forløb. Det øverste plantede vi til i foråret og snart er vi klar til at plante ved de øvrige.
Se venligst væk fra vandslangen :)
I rosenbedet har det groet over forventning. Jeg har forsøgt med forskellige stauder i bunden, bl.a. Calamintha Nepata. Nogle selvsåere har blandet sig og jeg synes faktisk det er blevet ganske fint.
Vi bliver mere og mere hooked på græsser, især efter at vi 2 gange har været på besøg på Overdam planteskole. Vi tager derover igen senere på måneden for at købe græsser til området ved bækken, men mere om det senere. Her et billede fra staudehaven, hvor bedet lige nu domineres af en græs, som jeg ikke har navnet på.
Anemonellaen blomstrer stadig. Det har den gjort en hel måned nu. |
Tudseliljerne er så småt ved at komme igang |
Det er en fin græs, du viser. Det er nok ved at være in i haverne med græsser. Det er godt, for de er flotte. Jeg har også kigget lidt på google efter græsser, og jeg skal hente et par stykker hos Staudestedet på søndag.
SvarSletDet bliver flot med jeres bæk. Anemonella har jeg også set hos Marie, mon jeg kan få fat i sådan en på søndag.
Jeg mener, at jeg købte græssen hos Thybomindestauder. Men væk er navnet. Jeg kan godt lide, at den kommer op og markerer sig her i sensommeren, hvor så meget andet er på retur.
SletOverdam har jeg lige lært om fra en anden blogger. Det lyder som en planteskole man er nødt til at kigge forbi! Det er nogle fine græsser du viser.
SvarSletAnemonellaen bare navnet...hvor er den sød!
Det er første år min anemonella blomstrer og jeg er forundret over, at den bare bliver ved og ved. Desværre hænger blomsterne nedad, lidt lige som hos juleroser, men så må man jo bare tæt på og kigge :)
SletEt spændende bækprojekt I har gang i. Har I et naturligt vandløb i haven?
SvarSletNej, vi har ikke naturligt vand i haven. Vi bor nærmest på en grusgrav.
SletBækken har min mand og søn gravet ud. Den har været rigtig længe undervejs af mange forskellige årsager, men nu tror vi på, at den bliver færdig i år.