I 2008 skrev jeg følgende i min havedagbog:
Fredag, 05. september 2008 Vi (læs min mand) har travlt med at grave en ca. 13 m. lang bæk, så det meste af tiden går med at grave jord og køre det væk. Nu bliver det snart rigtig spændende - så skal vi hente sand (det plejer at være jord!)
Der er nu gået 4 år og bækken er ved at være færdig, i hvertfald så færdig, at man kan se, hvad det skal ende med.
I 2008 blev bækken gravet ud mellem de 2 havedamme. Billedet er taget fra "skyggedammen". |
Næste forår blev der fyldt op med sand, så der var noget at modellere i. |
Og der blev afsat højder, så faldene i bækken kunne fordeles. |
Endnu et oversigtsbillede fra skyggedammen. |
Så var vi klar til at lægge dugen i. Den er tung, skal jeg hilse at sige. Under dugen blev der lagt fiberdug for at beskytte mod skarpe sten. Bemærk den store parykbusk, som skjuler skyggedammen.
|
I bundes af bækken blev der lagt gydegrus. |
Frosten tog parykbusken. Det var vi rigtig kede af, da den passede så flot til stedet. Vi har nu plantet et hjortetakstræ i stedet. |
Buster følger altid interesseret med, men jeg tror den tænker "skøre mennesker". |
Nogle af stenene var meget tunge, så når unge friske mennesker var på besøg skulle det udnyttes. Her løftes en stor sten, som skal bruges til trædesten ned mod stien. |
Vi fik lov til at hente et læs ler på et teglværk i området. Det blev lagt i garagen for ikke at blive vådt. Så garagen var midlertidigt omdannet til jordblandingsområde. |
Jordblandingen blev bl.a. brugt i et sumpzonebed, som ligger uden for bækken over mod skoven. Desuden er jordblandingen brugt til at skjule folien og til at lave plantelommer hist og her. |
Hold da op et stort arbejde, men det bliver flot, når I bliver færdige, det glæder jeg mig til at se. Hvad skulle vi gøre uden vores hjælpsomme mænd :)
SvarSletDet er dobbelt så sjovt, når man hygger sig med det sammen :)
SletHold da op! Kæmpe stor arbejde I har gjort. Mange måske er enig med jeres kat :)) hæ hæ
SvarSletJa, jeg tror/ved at mange er enige med katten. Men pyt, vi generer jo ingen, så længe vi holder os inde på egen matrikel pg ikke bruger larmende maskiner.
SletSikken et spændende projekt, det må give et vældig liv i haven, når der kommer sådan et vandløb. Jeg kender det fra min egen have, hvor der også er lidt vand, jeg elsker når tudserne og frøerne hopper rundt og guldsmedene flyver rundt. Jeg glæder mig til at se når du kommer i gang med det sjove:-)
SvarSletJa, det er helt fantastisk, så meget det betyder for dyrelivet. Vi er meget glade for alle frøerne, tudserne og salamanderne. Af samme grund har vi ingen fisk i dammene. I bækken bliver der meget lavvandede steder, hvor fuglene kan bade. Og der bliver steder, hvor der bare er fugtigt mellem stenene, så sommerfuglene og bierne kan drikke.
SletKæmpearbejde men for pokker, det bliver flot! Man kan godt have fisk sammen med salamandere og frøer. Det har min bror og de lever i fin samdrægtighed. De fisk han har er sådan nogle, der spiser alger, måske derfor!
SvarSletJeg vil glæde mig til at se flere billeder fra jeres fine bæk!
❤-lig TAK for Overdam Planteskole, som jeg har tilføjet som et must at besøge. Han laver kurser i buskbeskæring og meget mere til foråret.
Helt klart vil jeg da følge dem! Blev så glad for den fine modtagelse vi fik!
Hvis du følger hans hjemmeside, kan du via den, se de kurser, han laver. Det er nemlig filmet, så man kan følge med uanset hvor i landet man bor!
Hvis jeg boede på Sjælland ville jeg også helt klart deltage i nogle af hans kurser, så tak for tippet med videoklip.
SletDet er så godt at høre, at du deler min begejstring for Overdam Planteskole. Der er en helt speciel stemning, synes jeg. Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet det tidligere, men faktisk besøgte vi planteskolen den dag, vi havde sølvbryllup. Vi flygtede lidt fra morgensang m.m. og fejrede dagen, som vi bedst kan lide. Da han opdagede det, så fandt han fluks en calamagrostis acutiflora 'overdam' frem til os, for vi skulle da have en hilsen på sølvbryllupsdagen.
Planen var, at vi skulle derover i september for at købe græsser til det, som bliver vores lille "prærie", men vi når det simpelthen ikke i år. Men så har vi jo en rigtig god undskyldning for at tage derover næste forår.
Nej hvor hyggeligt! Når I sådan skal østpå til foråret, er I meget velkomne til at kigge forbi. Jeg har altid en kop kaffe el. te at byde på, skal I vide og en havesnak er jo aldrig af vejen!
SletTak, det vil jegf/vi meget gerne. Og det er altid spændende at få en god plantesnak.
SletBækken bliver uden tvivl et yndlingsområde i haven både for dyr og mennesker.
SvarSletallerede nu kan vi mærke, at vi bliver glade for det.
SletDejligt med en update i føjleton-stilen. Jeg har straks kaldt gemalen til skærmen. Det bliver så godt.
SvarSletJa, nu kan vi da se en ende på projektet.
SletGodt nok noget af et projekt.
SvarSletStort arbejde, men det skal nok blive godt, når det er færdig.
Tak for kigget.
Ha´ en dejlig dag.
Det er som om arbejdet er glemt, når man først er færdig, ikke?
SletDet bliver bare så fantastisk og helt sikkert til stor glæde for både kryp/kravl, fugle, smådyr og ikke mindst jer.
SvarSletI er til stor inspiration og så må Buster jo bare tænke sit ;-) HI HI
Hej Ulla
SvarSletJeg er godt nok imponeret over den flid( tid) i har brugt på dette super projekt og det gør nok ikke glæden ved resultatet mindre.
Har du åben have eller lyst til besøg fra en havekreds, jeg sider jo i Christiansfeld afd., og vi leder jo altid efter spændende ting / steder at besøge m.m
Mange Hilsner fra Helle
Vi har ikke mod på åben have eller havekredsbesøg endnu. Det har vi for mange løse ender til, men med tiden har vi da lyst til at vise det frem. Indtil nu har vi kun haft forum træf og det var rigtig dejligt at møde både nye havefolk og nogle vi havde mødt IRL før. Men de kendte mig jo i forvejen fra forum, så jeg havde det ok med, at ting ikke var færdige.
SletJeg sidder også i bestyrelsen i vores lokale havekreds, så jeg er også altid på udkig efter besøgshaver :)
Respekt !! Det bækprojekt er blevet flot :-))
SvarSlet